Indeklima

Fysiske miljøfaktorer i indeklimaet er blandt andet temperatur, lys, statisk elektricitet og luftfugtighed, der alle har betydning for komfort og velvære, når vi opholder os inden døre. Temperatur og luftfugtighed har betydning for forekomst af skimmelsvampe og husstøvmider. Kilder til fugt i boligen er, ud over os selv, badning, madlavning og tørring af tøj. Andre fysiske faktorer er støj, radon og ikke-ioniserende stråling.

Læs mere om radon

Læs mere om ikke-ioniserende stråling

Forurening af indeklima

De væsentligste forureninger omfatter kemiske forureninger, partikler og biologiske forureninger som skimmelsvampe, støvmider og hår og skæl fra kæledyr.

Flygtige organiske kemiske forbindelser (VOC) kan afgives til indeluften fra byggematerialer, fra nye møbler, ved indendørs brug af maling, lakker og rengøringsmidler samt i forbindelse med rygning af cigaretter eller anden tobak. Kulilte dannes ved ufuldstændige forbrændingsprocesser, hvor tobaksrøg er en væsentlig kilde. Kvælstofilter dannes ved brug af gaskomfurer, pejse og brændeovne og trænger desuden ind med udeluften. PCB blev tidligere brugt i byggematerialer som fugemasser og termoruder, men har været forbudt siden 1976. Det er siden vist, at PCB i fugemasse afgives langsomt til indeluften. Stoffet findes stadig i nogle bygninger og kan afdampe til indeklimaet.

Mennesker udskiller kuldioxid i udåndingsluften. Koncentrationen af kuldioxid i indeluften stiger, når der opholder sig mennesker og samtidig er dårlig ventilation og lavt luftskifte i rummet. Andre kilder som for eksempel tobaksrøg øger mængden af kuldioxid.

Partikler i indeluften kommer med luften udefra, samt fra tobaksrygning, madlavning, tændte stearinlys og brug af brændeovne.

Skimmelsvampe er bittesmå svampe, der findes overalt i naturen. De spreder sig gennem luften ved hjælp af sporer, der kan udvikle sig til skimmelsvampe på overflader, der har været fugtige gennem længere tid.

Skimmelsvamp i boligen viser sig som grønne, sorte, brune eller hvide pletter eller skjolder, men kan også sidde, hvor man ikke umiddelbart kan se dem, f.eks. bag tapetet. Man opdager det muligvis først, når tapetet løsner sig eller der opstår en muggen lugt.

Skimmelsvampe kan i de fleste tilfælde undgås, hvis boligen holdes tør og der sikres en god ventilation. Luftfugtigheden kan holdes nede ved at følge nogle enkle anbefalinger, se nedenfor.

Kommer der alligevel skimmelsvampe i boligen, skal de fjernes så hurtigt som muligt.

Få gode råd til forebyggelse og behandling af skimmelsvamp på skimmel.dk (Statens Byggeforskningsinstitut)

Husstøvmider forekommer primært i boligen, hvis der er høj luftfugtighed. Støvmiderne findes oftest i senge og gulvtæpper.

Skæl og hår fra kæledyr findes især i tæpper og møbler, men også i familiens tøj. Graden af rengøring har betydning for mængden af skæl og hår, mens luftfugtighed og temperatur er uden betydning her.

Helbredseffekter

Et dårligt indeklima kan medføre uoplagthed, træthed, hovedpine, irritation af slimhinder i øjne, næse, svælg og luftveje, men kan også være årsag til eller forværre alvorlige sygdomme. Udsættelse for skimmelsvampe kan desuden medføre overfølsomhedsreaktioner og ved gentagen udsættelse kan der udvikles allergi, som typisk viser sig som astma eller allergisk snue (høfeber).

En europæisk ekspertgruppe har beregnet, at den totale sygdomsbyrde, der kan tilskrives forurening af indeklimaet, årligt beløber sig til tab af 2 millioner sunde leveår i 26 EU-lande. Heraf udgør hjerte-kar-sygdomme 60 % (forårsaget eller forværret af indeklimaforurening) og lungelidelser som astma, lungekræft, øvre og nedre luftvejsinfektioner og KOL tilsammen 35 % (forårsaget eller forværret af indeklimaforurening). 2/3 af de tabte sunde leveår skyldes partikelforurening. For Danmarks vedkommende estimeres det, at der årligt tabes 22.000 sunde leveår pga. dårligt indeklima. I disse beregninger indgår ikke tobaksforurening.