PFAS
PFAS er en stor gruppe af kemiske fluor-stoffer. Fælles for PFAS-stoffer er, at de er svære at nedbryde og derfor er tilstede meget længe i miljøet omkring os. Det skaber bekymring for, hvordan PFAS kan påvirke helbredet på lang sigt.
PFAS-stofferne bliver af og til kaldt evighedsstoffer, fordi de er svære at nedbryde. Stofferne ophobes i dyr og mennesker, og man kan måle PFAS i blodet på befolkningen overalt i verden – også i Danmark.
PFAS medfører ikke akut sygdom, men man kan være bekymret for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt. Der er ikke noget, der tyder på, at PFAS forøger den enkeltes sygdomsrisiko væsentligt.
PFAS har været brugt siden begyndelsen af 1950’erne. Stofferne har været anvendt i blandt andet skum til brandslukning, imprægnering af sko og tøj, kosmetik og madindpakning.
Fra 2011 blev det forbudt at bruge brandslukningsskum med PFOS, der er ét af stofferne fra PFAS-gruppen.
Fra 2020 blev det også forbudt at tilsætte stofferne til madindpakning. Forskellige PFAS-forbindelser anvendes stadig i en lang række produkter. Men man arbejder på at få alle PFAS-stoffer forbud i EU.
Forurening med PFAS
Alle er udsat for PFAS i begrænset omfang. Dog har nogle været udsat for større mængder i forbindelse med lokale miljøforureninger. Myndighederne arbejder på at kortlægge, hvor der er sket forurening med PFAS - fx hvor der har været brugt brandslukningsskum – samt hvor stort omfanget er.
Vandværkerne tester løbende PFAS-niveauet i offentlige drikkevandsboringer i Danmark. Hvis PFAS overstiger grænseværdien, bliver boringen lukket, eller vandet bliver blandet med rent vand eller filtreret, så niveauet af PFAS kommer under grænseværdien.
Eksempler på udsættelse for PFAS
Eksempel på en høj udsættelse for PFAS
I 2021 fandt man et højt niveau af PFAS i kød fra kvæg, der havde græsset på områder nær en brandskole i Korsør. Indholdet af PFAS i kødet var så højt, at det overskred grænseværdien for PFAS 176 gange, hvilket er særdeles højt. Hvis man igennem længere tid har spist kød fra disse køer, er man særlig udsat for PFAS.
Eksempel på en let forhøjet udsættelse for PFAS
I 2022 blev der på Fanø fundet en fordobling af den tilladte mængde PFAS i det lokale drikkevand. Det skal ses i lyset af, at grænseværdien for PFAS i drikkevand er sat så lavt i Danmark, at selvom niveauet for PFAS overskrider grænseværdien, får man ikke nødvendigvis mere PFAS end det anbefalede maksimale daglige indtag. Vandværket renser nu drikkevandet, og vandkvaliteten overholder grænseværdien.
Myndigheders ansvar ved forurening med PFAS
Sundhedsstyrelsen deler ansvaret for at håndtere forurening med PFAS med flere myndigheder.
Kommuner og regioner
Kommuner og regioner har ansvar for at lokalisere steder, der er under mistanke for forurening med PFAS-stoffer samt for at opspore forureningskilden. Kommunerne og regionerne får rådgivning fra andre myndigheder.
Miljøstyrelsen
Miljøstyrelsen overvåger PFAS og andre miljøfarlige stoffer i grundvandet og i overfladevand samt overvåger renseanlægs udledning af PFAS.
Fødevarestyrelsen
Fødevarestyrelsenovervågerkemiske forureninger i fødevarer, herunder fluorerede forbindelser. I tilfælde af en konkret oplysning om forurening af jord eller vand, hvor forureningen kan have påvirket fødevarer, kan Fødevarestyrelsen undersøge fødevaren for PFAS. Det er også Fødevarestyrelsen, der sanktionerer salg og håndtering af forurenede fødevarer på markedet og hos forbrugere.
Styrelsen for Patientsikkerhed
Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder kommuner i områder, hvor dere er fundet PFAS i miljøet.
Sundhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen afdækker de helbredsmæssige effekter af at være udsat for høje mængder PFAS og udarbejder vejledning om, hvilke eventuelle undersøgelser og behandlinger det anbefales at tilbyde borgere, der har været udsat for høje mængder for PFAS.
Spørgsmål og svar om PFAS
Læs vores spørgsmål og svar hvis du har været udsat for store mængder PFAS.
Se desuden spørgsmål og svar om fluorstoffer (PFAS) i fødevarer hos Fødevarestyrelsen
Generelle spørgsmål
Hvor længe kan jeg have PFAS i kroppen?
Det er forskelligt fra person til person, og der er også forskel på, hvor lang tid det tager at udskille de forskellige PFAS-stoffer.
Efter en svensk forurening med stofferne PFOS og PFOA i Ronneby har man i 2015 anslået halveringstiden for de to stoffer til at være 2,5 - 3,5 år – men med stor individuel variation.
Afhængigt af hvor meget PFAS man har været udsat for, kan det tage op til mellem 7 og 18 år at nå et lavt niveau af PFAS (~3-5 halveringstider)
Er der noget, jeg selv kan gøre for at få PFAS hurtigere ud af min krop?
PFAS bliver ikke nedbrudt i kroppen, men bliver langsomt udskilt. Det udskilles især i urin, men også med afføring.
Det udskilles også i brystmælk og i forbindelse med menstruation og fødsel. Man kan ikke selv gøre noget for at øge udskillelsen. Og man har ikke aktuelt dokumenteret behandling, der kan øge udskillelsen.
Kan jeg få målt PFAS i blodet?
Nej, det måles kun i særlige tilfælde via Arbejds- og Miljømedicinske klinikker, fx i forbindelse med forskningsprojekter og lignende.
Da PFAS er et stof, som man udsættes for i mange sammenhænge, vil man på langt de fleste mennesker kunne måle et vist niveau i blodet, også selv om de ikke har oplevet en særlig udsættelse for stofferne.
At måle niveauet vil ikke have nogen konsekvenser for den enkelte, da prøven hverken kan forudsige et helbredsproblem eller kan give information, der kan bruges til behandling.
Hvilke sygdomme kan jeg få, når jeg har været udsat for PFAS?
Man har fundet, at der er statistisk sammenhæng mellem udsættelse for PFAS og nedenstående helbredsudfald. Læs infoark her
- Færre antistoffer i blodet efter vaccination, primært hos børn
- Øget risiko for nyrekræft hos voksne
- Let forhøjelse af kolesterol
- Let nedsat fødselsvægt
Flere andre sygdomme er blevet undersøgt. Det er for eksempel forhøjet blodtryk i graviditeten, ændring i leverenzymer (ikke leversygdom, men påvirkede levertal ved blodprøve), mulig øget risiko for bryst- og testikelkræft, påvirket funktion af skjoldbruskkirtlen, og mulig øget risiko for betændelse i tyktarmen. Men det er stadig usikkert, om PFAS har indflydelse på risikoen for disse tilstande. Der forskes meget i PFAS, og i løbet af de kommende år vil vi få mere viden om, hvordan PFAS påvirker helbredet.
Vil jeg blive syg i fremtiden på grund af PFAS?
PFAS medfører ikke akut sygdom, men man kan være bekymret for, hvordan stofferne kan påvirke vores helbred på lang sigt.
Ved undersøgelser af befolkningsgrupper, der har været udsat for PFAS i fx forureningssager, har man fundet en statistisk sammenhæng med de førnævnte tilstande. Men der er ikke noget, der tyder på, at PFAS forøger den enkeltes sygdomsrisiko væsentligt.
Man kan ikke ud fra hverken blodprøver, undersøgelser eller målinger af eksponering sige noget om den enkeltes risiko.
Påvirker udsættelse for PFAS virkningen af min covid-19 vaccine?
I befolkningsundersøgelser har man fundet, at børn med højt PFAS-niveau, som er vaccineret med de almindelige børnevacciner, har udviklet færre antistoffer mod de sygdomme, som der er vaccineret imod. Det betyder dog ikke, at vaccinerne ikke virker. Der er ikke øget forekomst af de sygdomme, som man vaccinerer imod.
For voksne er der foreløbige og ikke noget, der peger på, at PFAS påvirker immunrespons efter vacciner negativt efter vacciner, ej heller COVID-19 vaccinen.
Derfor er anbefalingen, at man stadig lader sig vaccinere mod COVID-19 – samt andre sygdomme, man ønsker at være beskyttet mod. Dette gælder også vaccinationer i forbindelse med rejser.
Børn og unge
Skal mit barn undersøges pga. PFAS udsættelse?
Børn skal følge de almindelige regelmæssige børneundersøgelser. Der er ingen specifikke undersøgelser, der vil kunne forudsige et eventuelt fremtidigt helbredsproblem, som man mistænker kan skyldes PFAS.
Hvis børn har symptomer, skal de til lægen, der vil undersøge og evt. behandle barnet på samme måde, hvad enten det har været udsat for PFAS eller ej. Der er ikke specifikke undersøgelser eller behandlinger der er relevante i forhold til PFAS.
Kan PFAS i blodet få vaccinationerne til at virke dårligere?
I befolkningsundersøgelser har man fundet, at børn med højt PFAS-niveau, som er vaccineret med de almindelige børnevacciner, har udviklet færre antistoffer mod de sygdomme, som der er vaccineret imod. Det betyder dog ikke, at vaccinerne ikke virker. Der er ikke øget forekomst af de sygdomme, som man vaccinerer imod. Anbefalingen er, at børn følger de almindelige programmer for børnevacciner. Enkelte undersøgelser har vist, at nogle børn med højt niveau af PFAS kan have flere sygedage med almindelige infektioner. Der er dog ikke entydige resultater om dette.
Gravide og ammende
Jeg overvejer at blive gravid. Vil højt PFAS-niveau påvirke min graviditet?
Det er Sundhedsstyrelsens generelle vurdering, at der ikke er grund til at vente med at blive gravid, fordi man har været udsat for PFAS.
Der er muligvis en let øget risiko for forhøjet blodtryk hos gravide, der har været udsat for PFAS. Når man følger de almindelige undersøgelser under graviditeten, vil man løbende få kontrolleret sit blodtryk.
Jeg er gravid. Kan fostret tage skade, hvis jeg har meget PFAS i blodet?
Der er ikke fundet sammenhæng mellem abort eller for tidlig fødsel. Men der er set en sammenhæng mellem PFAS og let nedsat fødselsvægt - i gennemsnit 50-100 g for børn født af kvinder med højere PFAS-niveau end resten af befolkningen. I sig selv er en let nedsat fødselsvægt ikke et udtryk for et sundhedsproblem.
Der er ikke fundet øget risiko for at føde et barn med lav fødselsvægt (< 2.500 g) eller et barn, som er mindre, end man skulle forvente i forhold til, hvilken graviditetsuge, barnet bliver født.
Der er ikke fundet sammenhæng med udviklingsforstyrrelser, påvirket IQ, ADHD eller påvirket vækst i barndommen.
Se også punktet om børn ovenfor.
Må jeg gerne amme mine børn, hvis jeg har været særligt udsat for PFAS?
Ud over at PFAS kan overføres til barnet under graviditeten, vil barnet også få PFAS fra modermælken efter fødslen. Det kan for den enkelte give en bekymring for, hvad amning vil betyde for barnet, og om man bør amme eller ej.
PFAS overføres ved amning og kan påvirke barnets immunforsvar, så der udvikles færre antistoffer ved vaccination. Man kender ikke langtidseffekterne af PFAS for børn, der er blevet ammet af kvinder med højt niveau af PFAS. Dog er der solid viden om en række gavnlige effekter af amning.
Også kvinder, der har været udsat for høje mængder af PFAS, anbefales derfor at amme deres børn særligt i de første 4-6 måneder. Amning beskytter bl.a. barnet mod udvikling af allergier, det styrker immunforsvaret, ligesom det har en positiv betydning for udvikling af intelligensen.
Ved særlig stor eksponering og behov for rådgivning kan man blive henvist til en arbejds- og miljømedicinsk afdeling, der kan vurdere den konkrete eksponering og dermed rådgive ud fra det.
Se også punktet om børn ovenfor.
Materialer om PFAS
Helbredseffekter af PFOA, PFNA, PFOS og PFHxs (opdateret marts 2023)
Information om PFAS og sundhed (marts 2023)
Hvad står forkortelserne for?
PFAS er en samlebetegnelse for flere tusinde syntetiske fluorholdige stoffer.
- PFAS: per-and polyfluoroalkyl substances / per- og polyfluoroalkyl-stoffer