El-allergi
Nogle mennesker lider af en række helbredsmæssige problemer, som de mener, er forårsaget af radio- og mikrobølger fra trådløs kommunikation. De mest almindelige symptomer er rødme, prikken og brændende fornemmelser i huden samt træthed, koncentrationsbesvær og svimmelhed. Det har dog hidtil ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem symptomerne og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation.
Mistænkt følsomhed over for radio- og mikrobølger er kendt under navnet el-allergi eller elektromagnetisk hypersensitivitet (EHS).
Problemet med EHS er, at symptomerne ikke kan tilskrives en specifik lidelse, men kan have mange forskellige årsager. EHS er således ikke defineret af WHO som en selvstændig klinisk diagnose. Skønt EHS-symptomerne er reelle, har det indtil nu ikke været muligt videnskabeligt at bekræfte en sammenhæng mellem EHS og eksponering fra mobiltelefoner og anden trådløs kommunikation.
Videnskabelig forskning i EHS har indtil videre været domineret af såkaldte provokations-studier. Her har personer med og uden EHS skullet vurdere, om de er blevet eksponeret for radio- og mikrobølger på et givet tidspunkt. Studierne har ofte været dobbelt-blindede, så hverken forsøgspersoner eller de forskere, der har udført studierne, har vidst, hvornår forsøgspersonerne har været eksponeret. Provokations-studierne har ikke vist en sammenhæng mellem eksponering for radio- eller mikrobølger og EHS-symptomerne.
Tilsvarende har biofysisk forskning ind til videre ikke fundet entydige tegn på markører, der kan forklare overfølsomhed i kroppen for påvirkning fra radio- og mikrobølger.
Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på området, også i tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande.
Om funktionelle lidelser
Funktionelle lidelser er samlebetegnelsen for en række lidelser, der alle er kendetegnet ved, at personen har et eller flere fysiske symptomer, som påvirker funktionsevne og livskvalitet, og som ofte har et karakteristisk mønster.
Et fælles kendetegn for funktionelle lidelser er, at de ikke kan påvises ved blodprøver, røntgenundersøgelser eller andre medicinske tests.