Radon i boliger
Du kan selv måle radonniveauet i boligen, og du kan bidrage til at nedbringe det ved hjælp af simple metoder.
Den største kilde til forekomsten af radon i danske boliger er jorden under boligen. Ved højere temperaturer indendørs end udendørs og ved vindpåvirkning udefra, vil der opstå et lille undertryk i en bolig. Dette undertryk bevirker, at jordluft under boligen vil kunne trækkes ind i boligen gennem sprækker og utætheder i bygningskonstruktionen mod jorden og give forhøjede radonkoncentrationer indendørs.
Radon kommer også fra jordbaserede byggematerialer, f.eks. beton og tegl, men bidraget herfra vil normalt ikke give forhøjede niveauer indendørs, med mindre ventilationen i boligen er meget lav.
Drikkevand og naturgas indeholder også lidt radon, men indholdet har i praksis ingen betydning for radonniveauerne i danske boliger.
Sådan måler du radon
Radon i dit hus kan kun påvises ved måling. Radonkoncentrationen i dit hus kan variere meget inden for det enkelte døgn og efter årstiden.
I fyringssæsonen, der normalt strækker sig fra oktober til april, suges der mere "jordluft" ind i huset nedefra. Derfor bliver radonkoncentrationen højest, når vi opvarmer vores huse om vinteren og samtidig lufter mindre ud.
Derfor bør måling af radon ske over mindst 2 måneder i fyringssæsonen for at få det mest korrekte resultat. Den såkaldte sporfilmsmetode er den enkleste og bedste måde at lave langtidsmålinger på.
Læs mere om, hvordan du måler radon
Om radon
Radon kan ikke ses, lugtes eller smages. For høj koncentration af radon i fx boliger kan dog indebære en sundhedsrisiko for mennesker. Radon øger risikoen for lungekræft, og risikoen er størst, hvis man også er ryger. Ifølge WHO er radon den næstvigtigste medvirkende årsag til lungekræft, efter aktiv rygning.
I Danmark anslås det, at radon i boliger er en medvirkende årsag til omkring 9 pct. af alle nye lungekræfttilfælde, det vil sige omkring 300 tilfælde om året. I de fleste radonrelaterede kræfttilfælde er de ramte rygere. Risikoen ved radonudsættelse er cirka 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget, men der er også en risiko for ikke-rygere.
Jo længere tid en person opholder sig i et hus, der indeholder radon, og jo mere radon der er i luften, desto større er risikoen for at udvikle lungekræft. Det tager lang tid – typisk 10 til 40 år – fra påvirkningen er begyndt, til lungekræften måske en dag konstateres.
Udgivelser om radon
Hvorfor er radon farlig?
Radon omdannes til kortlivede radioaktive stoffer, som kaldes ”radondøtre” (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon og flere af radondøtrene udsender alfastråling, som kan beskadige levende celler, således at risikoen for kræft øges.
Alfastråling stoppes let i luft og trænger ikke igennem hudens ydre beskyttelseslag, der hovedsageligt består af ”døde” celler. Ved indånding vil radondøtrene dog kunne sætte sig fast i lungerne (bronkierne, bronkiolerne og alveolerne). Herfra kommer alfastrålingen derfor i direkte kontakt med levende celler og kan beskadige disse.
Mere om radon
GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Bygningsreglementet § 331-333, forureninger fra undergrunden
BUILD: Institut for byggeri, by og miljø, Aalborg Universitet