Drikkevand
Indholdet af radon i dansk drikkevand er meget lavt og har i praksis ingen betydning for radonniveauerne i danske boliger.
Drikkevand baseret på grundvand kan indeholde lidt radon. Da radon er en radioaktiv luftart vil radon kunne frigøres til indendørsluften ved brug af vandet, specielt i forbindelse med brusebad og brug af vaske- og opvaskemaskiner.
Alle målinger af indholdet af radon i dansk drikkevand har vist niveauer, der er mindre end 100 becquerel per liter (Bq/l). Dette er det niveau, som de nordiske lande og Europa-Kommissionen anbefaler som øvre grænse (undtagelsesniveau).
Målinger af indholdet af radon i dansk drikkevand har været undersøgt og rapporteret i 1987 og 2006.
Radioaktive stoffer i dansk drikkevand, 1987
Risø DTU rapport: Radioactive isotopes in Danish drinking water, 2006
Opdateret 15 MAR 2024