xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Alkoholforebyggelse målrettet børn og unge

Børn og unge er en helt central målgruppe i alkoholforebyggelsen, da børn og unge er særligt sårbare for alkohols skadelige virkninger. Det skyldes blandt andet, at den unge hjerne ikke er færdigudviklet.

Alkohol påvirker særligt de hjernefunktioner, der har at gøre med hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog, og unges indtag af alkohol forøger risikoen for blandt andet ulykker, vold og  uønsket sex. Det at begynde at drikke tidligt og drikke meget øger desuden risikoen for alkoholproblemer senere i livet.

I forebyggelsespakken om alkohol er der udarbejdet en række anbefalinger til forebyggende indsatser målrettet børn unge. Det gælder dels indsatser i grundskolen og på ungdomsuddannelser samt forebyggende og rammesættende tiltag i de unges fritids- og festmiljøer.

Derudover er information til forældre og understøttelse af forældreinvolvering og forældresamarbejde helt centralt i den forebyggende indsats, da forældre har en stor betydning for unges debut og brug af alkohol.

Forebyggelsespakke om alkohol

Fælles om ungelivet

Teenageforældre.dk

Forældre om alkohol og unge (fuldafliv.dk)

Opdateret 15 DEC 2022