Fakta om alkohol
Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og er en medvirkende årsag til danskernes relativt lave middellevetid sammenlignet med andre lande.
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der påvirker næsten alle kroppens organer. Forskningen viser bl.a., at alkoholindtag bidrager til udviklingen af en lang række forskellige sygdomme, herunder flere kræftformer.
Alkohol er et kræftfremkaldende stof og bidrager til 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Alkohol er endvidere skyld i ulykker som fald, forgiftninger, drukning, trafikulykker, vold og selvmord samt for tidlig død. Alkohol er også relateret til en række psykiske lidelser som fx angst og depression.
I tillæg hertil er højt alkoholforbrug forbundet med en række socioøkonomiske, sociale og psykiske konsekvenser, fx i form af svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, involvering i slagsmål, konflikter og fortrudte handlinger.
Børn og unge er mere sårbare for alkohols skadelige virkninger end voksne. Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke er færdigudviklet, før man er ca. 25 år. Rusdrikning blandt unge er associeret med øget risiko for depressive symptomer. Der ses desuden en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord.
Desuden er unge generelt mere risikovillige end voksne, og særligt i kombination med alkohol øger det risikoen for skader, ulykker og død. Herudover er der en øget risiko for at unge indgår i risikofyldt seksuel adfærd, når alkohol er involveret. Ligesom der ses en øget risiko for at opleve uønskede seksuelle tilnærmelser.
Gennem de seneste årtier har der været en positiv udvikling i danskernes alkoholvaner, på tværs af alle aldersgrupper. Debutalderen for brug af alkohol er steget, og særligt blandt unge er brug af alkohol og den fuldskabsorienterede druk blevet mindre.