Forurening og miljø
Sundhed omfatter også forurening og miljø ved udsættelse for kemiske, fysiske, biologiske og psykosociale faktorer.
Sundhedsstyrelsen fastsætter ikke selv regler på miljøområdet. De myndigheder, der regulerer miljøfaktorer, kan få sundhedsfaglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen om helbredseffekter af miljøfaktorer.
Påvirkningerne fra miljøfaktorer sker hovedsageligt gennem luft, jord, vand og fødevarer, på arbejdspladser, i boliger og institutioner – påvirkninger, som i et samspil med arveanlæg, levevilkår og livsstil har betydning for helbredet.
Spørgsmål om miljøfaktorer og baggrund for den aktuelle regulering skal derfor stilles til de myndigheder, der fastsætter regler på det pågældende miljøområde. Det gør bl.a. Miljøstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet og Bolig- og Planstyrelsen.
Forebyggelsespakker til kommunerne omhandlende miljøpåvirkninger