Behandling af stofmisbrug

Sundhedsstyrelsen er bl.a. ansvarlig for fastsættelsen af faglige retningslinjer for den lægelige behandling, som kommunerne er ansvarlige for. Styrelsen er også ansvarlig for at overvåge behandlingsindsatsen og for opfølgning i forhold til kommunerne. Når det gælder den sociale stofmisbrugsbehandling og den sociale indsats i øvrigt, er de statslige opgaver forankret i Social- og Boligstyrelsen.

Lægelig behandling: substitutionsbehandling

Kommunerne er forpligtede til at tilbyde vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler til stofmisbrugere – såkaldt substitutionsbehandling. Substitutionsbehandling består af erstatning af et uhensigtsmæssigt stof eller lægemiddel med et mere hensigtsmæssigt lægemiddel med henblik på behandling af afhængighed.

Den lægelige behandling forudsættes at være en integreret del af den enkelte kommunes samlede behandlings- og omsorgstilbud til stofmisbrugere. Det er kommunens ansvar at tilrettelægge den samlede behandlingsindsats.

Det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre den fornødne sammenhæng mellem den lægelige behandling og den hermed forbundne psykosociale indsats og indsatsen mod de sociale problemer, stofmisbrugeren i øvrigt måtte have.

Det er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed. En kommune kan derfor ikke uden en lægefaglig vurdering foretage visitation af den enkelte patient, der formodes at have behov for abstinens- eller substitutionsbehandling.

Den lægelige behandling for stofmisbrug omfatter primært undersøgelse for og behandling af misbruget/afhængigheden. Herudover omfatter den lægelige behandling af stofmisbrugere undersøgelse for og sikring af behandling af de fysiske og psykiske problemstillinger knyttet til stofmisbruget.

Ordination af afhængighedsskabende lægemidler som led i behandling af personer for stofmisbrug kan i medfør af § 41 i autorisationsloven foretages af læger ansat i kommunale eller regionale lægestillinger samt i lægestillinger ved private institutioner og ved Kriminalforsorgen. Enkeltstående ordinationer som led i abstinensbehandling af kort varighed kan foretages af andre læger.

Skadesreduktion

For nogle borgere vil stofmisbrug være en livslang udfordring, hvor stoffrihed ikke nødvendigvis er en realistisk målsætning. Det betyder dog ikke, at behandling i disse tilfælde er formålsløs. Så længe den står på, forbedrer behandlingen den enkelte persons situation. Den forbedrede situation er blivende i de tilfælde, hvor personen – nogle gange efter mange mislykkede forsøg – efter behandlingsophør forbliver stoffri eller fastholder et reduceret misbrug.

Ikke mindst fordi stofmisbrug i en del tilfælde må anses for at være kronisk, er indsatsen for at reducere omfanget af de skader, som personer med et stofmisbrug påfører sig selv og det omgivende samfund, afgørende.

Kommunernes forpligtelse til lægelig behandling af stofmisbrug fremgår af Sundhedsloven §142