xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Familieambulatorier

Familieambulatorierne er specialiserede regionale enheder målrettet gravide, der har behov for ekstra støtte af sociale eller psykiske årsager.

Familieambulatoriet er et tilbud til gravide, der har eller har haft et forbrug af afhængighedsskabende medicin, alkohol og/eller andre rusmidler. Indsatsen kan også omfatte gravide, hvis partner har problemer med alkohol og/eller andre rusmidler.

Familieambulatorierne kan også være tværfaglige tilbud til gravide, der har behov for ekstra støtte af sociale eller psykiske årsager, f.eks. pga. depression, angst eller tidligere fødselsdepression.

Der findes familieambulatorier i alle fem regioner i Danmark.

Praktiserende læger, jordemødre, sundhedsplejersker og andre professionelle inden for sundheds- og socialområdet kan henvise gravide, deres partnere og børn det regionale familieambulatorium.

De fem regioners familieambulatorier findes her:

Familieambulatoriet i Region Hovedstaden

Familieambulatoriet i Region Midtjylland

Familieambulatoriet i Region Nordjylland

Familieambulatoriet i Region Sjælland

Familieambulatorier i Region Syddanmark

 

For at styrke forebyggelsen af medfødte skader hos fostre som følge af alkohol og andre rusmidler har Sundhedsstyrelsen udarbejdet materiale til brug for læger, jordemødre og andre sundhedsprofessionelle i almen praksis og inden for det gynækologisk obstetriske speciale.

Hensigten med materialet er at understøtte indsatsen, så:

  • alle kvinder, der ønsker at blive gravide, informeres om de fosterskadende effekter af alkohol og andre rusmidler
  • alle gravide informeres om Sundhedsstyrelsens anbefalinger og rådes til at afholde sig fra alkohol og andre rusmidler
  • gravide med et forbrug af rusmidler identificeres og deres behov for støtte og/eller behandling afdækkes og vurderes

 

Opdateret 20 APR 2023