Lukkede radioaktive kilder
Brug af lukkede radioaktive kilder kræver enten underretning til Sundhedsstyrelsen eller tilladelse til brug givet af Sundhedsstyrelsen. Du kan finde formularer til underretning, ansøgning om tilladelse og afmelding her.
En lukket radioaktiv kilde er en kilde, hvor der forekommer radioaktivt stof, som er fast bundet i stabile, inaktive stoffer, eller som er indelukket i en inaktiv kapsel af tilstrækkelig styrke til under normal brug at forhindre spredning af det radioaktive stof.
Underretning eller ansøgning om tilladelse
Her kan du underrette eller ansøge om tilladelse til brug af en lukket radioaktiv kilde. Formularen kan benyttes til ansøgning om ny tilladelse, ansøgning om ændring af eksisterende tilladelse og til underretning vedr. brug af lukkede radioaktive kilder.
Vejledning til underretning eller ansøgning om brug af lukkede radioaktive kilder
Sundhedsstyrelsen vil kontakte din virksomhed, hvis der er behov for yderligere oplysninger. Ved manglende respons herpå vil webformularen bortfalde 1 måned herefter.
Overførsel og indkøb fra udlandet
Hvis du ønsker at overføre en lukket radioaktiv kilde med en aktivitetsmængde, der overstiger undtagelsesværdien i bilag 3 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 670/2019 om brug af radioaktive stoffer, fra et andet EU-land, skal du printe, udfylde, underskrive og indsende nedenstående standarddokument til Sundhedsstyrelsen.
Standarddokument for overførsel af lukkede radioaktive kilder mellem medlemsstater
Shipment of sealed sources between the member states of the European community (engelsk version)
Hvis du ønsker at importere en lukket radioaktiv kilde med en aktivitetsmængde, der overstiger undtagelsesværdien i bilag 3 i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 670/2019 om brug af radioaktive stoffer, fra et land uden for EU, skal du printe, udfylde, underskrive og indsende nedenstående importformular til Sundhedsstyrelsen.
Importformular, import af radioaktivt materiale fra lande uden for EU
Import form, import of radioactive material from countries outside of the EU (engelsk oversættelse)
Registrering af kilder og anlæg
Registreringsformularen kan benyttes til registrering af en kilde eller et anlæg.
Vejledning til registreringsskema for lukkede radioaktive kilder samt anlæg til lukkede radioaktive kilder
Ændring af kompetencepersoner
Ansøgning om godkendelse af strålebeskyttelseskoordinator
Ansøgningen kan bruges for virksomheder/afdelinger, der selv anvender strålekilder til medicinsk eller veterinærmedicinsk anvendelse.
Afmelding
Afmeldingsformularen kan benyttes til afmelding af en tilladelse, en underretning, en kilde eller et anlæg.