Gonorré
Gonorré skyldes smitte med bakterien Neisseria gonorrhoeae (gonokokker).
I Danmark faldt forekomsten af gonorré i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne, men antallet af smittede har været i stigning siden 1997.
Antal tilfælde
- 2018: 3.251 tilfælde (62 % mænd)
- 2020: 3.464 tilfælde (68 % mænd)
Kilde: SSI - Gonorré, sygdomsleksikon
Information om gonoré
Smitte
Gonorré overføres typisk ved ubeskyttet sex, og man kan blive smittet med gonorré fra personer, der ikke selv har symptomer på sygdommen. Der går omkring 2-7 dage, fra man er smittet, til man får symptomer, men langt fra alle smittede får symptomer.
Der kan i sjældne tilfælde ses smitte fra mor til barn. Smitten sker i så fald under fødslen.
Symptomer
Infektion med gonokokker sidder i slimhinden i bl.a. urinrøret og hos kvinder også i livmoderhalsen. Symptomerne kan være smerter eller svie ved vandladning og udflåd fra urinrøret og/eller skeden. Omkring halvdelen af kvinder og en tredjedel af mænd med gonorré har ingen symptomer.
Hvis infektionen ikke bliver behandlet, kan den hos kvinder føre til underlivsbetændelse og risiko for sterilitet på grund af tillukning af æggelederne. Hos mænd kan der komme betændelse af bitestikler og testikler. I meget sjældne tilfælde kan bakterien sprede sig til blodet og give blodforgiftning eller sprede sig til led og give ledbetændelse.
Hvis en gravid kvinde har gonorré, kan barnet smittes under fødslen og få øjenbetændelse.
Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod gonorré, og man bliver ikke immun efter overstået infektion. Kondom beskytter mod smitte. Det er derudover meget vigtigt, at man undersøger, hvordan man kan være blevet smittet, så sexpartnere kan blive undersøgt og behandlet, såfremt de har gonorré.
Sex frarådes, indtil sygdommen er behandlet.
Behandling
Gonorré kan sædvanligvis behandles med antibiotika. Rundt om i verden ses der tilfælde af gonorré forårsaget af gonokokker, der er resistente over for den almindelige antibiotikabehandling, men dette er sjældent et problem i Danmark.
Det anbefales, at man får taget en kontrolprøve efter endt behandling, for at sikre at behandlingen har virket.