Faglig arbejdsgruppe på akutområdet
Formålet med den faglige arbejdsgruppe var at bistå Sundhedsstyrelsen i at udarbejde nye anbefalinger på akutområdet. Arbejdsgruppen mødtes fire gange i 2018 og tre gange i 2019 og havde det sidste møde i august 2019. Du kan finde referater af alle møder nedenfor.
Arbejdsgruppens opgave var at bidrage med et solidt vidensgrundlag, bl.a. ved relevante og centrale drøftelser af udfordringer og muligheder på området og et fokus på sammenhæng i tilbuddene, set fra både brugerperspektiv og fagligt perspektiv. Arbejdsgruppen skulle også vurdere, om forventede udviklinger i de kommende år kunne indarbejdes i den eksisterende struktur eller gav behov for ændringer i strukturen.
Arbejdsgruppen bidrog blandt andet med:
- national og international viden og erfaring med varetagelsen af sundhedsindsatser ved akut opstået sygdom og skade
- faglige og organisatoriske drøftelser af udfordringer og løsninger på området
- rådgivning i forhold til indhold og afgrænsning af arbejdet
- perspektivering og rådgivning med fokus på fremtidige løsninger
- kvalitetssikring i arbejdet med at komme med konkrete anbefalinger på området.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen var sammensat af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, to kommuner (udpeget af Kommunernes Landsforening), De Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Sygepleje Selskab, Danske Patienter samt repræsentanter fra hver af de fem regioner.
De lægevidenskabelige Selskaber havde otte repræsentanter i arbejdsgruppen, Dansk Sygepleje Selskab og Danske Patienter havde hver to repræsentanter, og de øvrige organisationer havde en repræsentant.
Sundhedsstyrelsen varetog formandskab og sekretariatsfunktion.
Referat fra 7. møde i arbejdsgruppe 27. august 2019
Referat fra 6. møde i arbejdsgruppe 5. april 2019
Referat fra 5. møde i arbejdsgruppe 26. februar 2019
Referat fra 4. møde i arbejdsgruppe 3. september 2018
Referat fra 3. møde i arbejdsgruppe 6. juni 2018