Epidemiloven

Lov om epidemier, mv. – i daglig tale epidemiloven – udgør den juridiske ramme for danske myndigheders forebyggelse og overvågning af smitsomme sygdomme.

Den nye epidemilov, som trådte i kraft 1. marts 2021, definerer, hvad der omfattes af kategorierne smitsom sygdom, alment farlig sygdom og samfundskritisk sygdom. Der er tale om et hierarki, hvor den overordnede kategori er smitsom sygdom, herunder hører alment farlige sygdomme, hvoraf nogle også kan opfylde kriterierne for at være samfundskritiske.

En alment farlig sygdom vil således altid være en smitsom sygdom, men en smitsom sygdom er ikke nødvendigvis alment farlig, ligesom en samfundskritisk sygdom altid vil være alment farlig, men en alment farlig sygdom er ikke nødvendigvis samfundskritisk.

Vurderingen af, hvilken kategori en specifik sygdom tilhører, vil kunne ændre sig løbende og i takt med for eksempel sygdommens udvikling, forskning i sygdommen, udviklingen af forebyggende og behandlende metoder og midler, herunder den medicinske udvikling, omfanget af immunitet i befolkningen, m.v.

Smitsomme sygdomme 

En smitsom sygdom er en sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem mennesker. 

Mikroorganismer er organismer, som ikke kan ses med det blotte øje, og som blandt andet omfatter vira, bakterier, parasitter og svampe. Smitstoffer er ikke egentlige mikroorganismer, men kan f.eks. være prioner, som er smitsomme partikler, der udelukkende består af et proteinmolekyle.

Smitstoffer omfatter også visse parasitter (f.eks. fnat), der ikke er egentlige mikroorganismer, da de kan ses med det blotte øje, men som i kraft af sygdommens karakter, måde at smitte på, m.v. ligner øvrige smitsomme sygdomme.

Alment farlige sygdomme

For at, en smitsom sygdom betegnes som alment farlig, gælder, at den enten skal være særlig smitsom, have høj dødelighed eller kunne give alvorlige eller varige skader.

Derudover er det en betingelse, at sygdommen kan medføre langvarig behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb, få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller at den kan give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.

De smitsomme sygdomme, der kategoriseres som alment farlige, fremgår af Bekendtgørelse om alment farlige sygdomme.

Med den nye epidemilov er der indført mere præcise og bredere kriterier for, hvad en alment farlig sygdom er. Derfor kan kategorien af alment farlige sygdomme ikke sammenlignes én til én med det, der tidligere hed Liste A, som er en betegnelse, der ikke længere bruges.

Samfundskritiske sygdomme

En alment farlig sygdom kan være – men er ikke nødvendigvis – en samfundskritisk sygdom. Det vil afhænge af sygdommens udbredelse og betydning for samfundets kritiske og vigtige funktioner.

Kategoriseringen af en samfundskritisk sygdom afhænger ikke alene af sundhedsfaglige vurderinger af, hvor alvorlig sygdommen er, men også af politiske vurderinger af, hvilke negative og skadelige konsekvenser, sygdommen kan have for samfundet. 

Det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger hvilke sygdomme, der omfattes af kategorierne smitsomme sygdomme og alment farlige sygdomme, mens det er sundhedsministeren, der beslutter, om en alment farlig sygdom også skal kategoriseres som en samfundskritisk sygdom.

Lovens anvendelse

Med baggrund i epidemiloven skal læger anmelde visse sygdomme til Styrelsen for Patientsikkerhed og Statens Serum Institut.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i det daglige ansvar for at forebygge smittespredning, f.eks. ved at sikre information og forebyggende behandling til personer i risiko for at være smittet. Statens Serum Institut overvåger sygdomsforekomsten og bidrager til at finde smittekilder ved fødevarebårne sygdomsudbrud.

Epidemiloven giver mulighed for særlige tiltag for at forebygge alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme.

Lov om epidemier m.v. (epidemiloven) (LOV nr 285 af 27/02/2021)