Om speciale­planlægning

Speciale­planlægning

Det er Sundhedsstyrelsens opgave at planlægge, hvilke offentlige og private sygehuse i Danmark der må varetage de såkaldte specialfunktioner.

Specialfunktioner er de sygehusopgaver, som er særligt vanskelige, fx fordi de drejer sig om sjældne behandlinger eller sygdomme eller særligt komplekse patientforløb, eller det kan være meget dyre behandlinger. Specialfunktionerne udgør ca. en tiendedel af sygehusopgaverne.

I alt er der på tværs af de 35 lægelige specialer, et tandlægespeciale samt en specialevejledning med tværgående funktioner cirka 1.000 specialfunktioner.

Formålet med specialeplanlægningen er at sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i behandlingen for patienter i hele landet ud fra et princip om ”øvelse gør mester”. Det vil sige, at kvaliteten bliver bedre, hvis den sundhedsfaglige erfaring og antallet at behandlinger samles.

Opgaver

Sundhedsstyrelsens opgaver inden for specialeplanlægning er fastsat i Sundhedsloven § 208. Ifølge denne fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til specialfunktioner (i loven benævnt lands- og landsdelsfunktioner) på regionale og private sygehuse og godkender placeringen af specialfunktioner på sygehusene.

Sundhedsstyrelsen har dermed den lovgivningsmæssige kompetence til at oprette og nedlægge specialfunktioner, og til at tildele og fratage godkendelser af varetagelsen af specialfunktioner.

Det er også Sundhedsstyrelsens opgave at foretage en regelmæssig revision med henblik på, at den gældende specialeplanlægning er tidssvarende, relevant og dækkende.

Specialeplanlægning omfatter de offentligt finansierede opgaver på sygehusområdet og vedrører således varetagelsen af patientbehandling for offentlige midler i såvel offentligt som privat regi, herunder de private specialsygehuse jævnfør Sundhedsloven § 79.

Udvalg, arbejdsgrupper og sagkyndige

Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning rådgiver Sundhedsstyrelsen om specialeplanlægningen. Du kan læse mere om udvalget på siderne herunder.

Der er desuden nedsat en Regional Baggrundsgruppe for Specialeplanlægning med repræsentanter fra regionerne, der rådgiver Sundhedsstyrelsen i forhold til specialeplanens forankring regionalt på sygehusene.

Udover rådgivning fra disse to faste udvalg indhenter Sundhedsstyrelsen ofte faglig rådgivning udefra i arbejde med specialeplanlægning; eksempelvis fra fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber for læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre m.v.

I forbindelse med den seneste samlede revision af specialeplanen blev der eksempelvis nedsat faglige arbejdsgrupper for hvert speciale til at rådgive Sundhedsstyrelsen. Her sad der fagfolk fra regionerne og fra de faglige selskaber m.v. På tilsvarende vis bliver der regelmæssigt nedsat faglige arbejdsgrupper med henblik på at rådgive styrelsen i konkrete sager indenfor specialeplanlægning. Der er ikke altid enighed i arbejdsgrupperne, og i sidste ende er det Sundhedsstyrelsen, der beslutter, men beslutningerne om specialfunktioner er altid baseret på en bred sundhedsfaglig rådgivning.

Sundhedsstyrelsen benytter sig desuden ved behov for en faglig afklaring af rådgivning fra de fast tilknyttede sagkyndige eller de faglige selskaber.

Oversigt over faste sagkyndige rådgivere

Revision og årlig opfølgning

Den gældende specialeplan trådte i kraft den 1. juni 2017.

Sundhedsstyrelsens følger løbende, hvordan specialeplanen er implementeret, og hvordan specialfunktionerne varetages. Det sker ved en årlig vurdering, der er baseret på en række oplysninger fra sygehusene. Som led i opfølgningen foretages der indimellem ændringer til den gældende specialeplan, i takt med at mulighederne for diagnostik, behandling og organisering udvikler sig.

Sundhedsstyrelsen reviderer desuden den samlede specialeplan med regelmæssigt mellemrum. Tidspunktet for næste revision er ikke fastlagt endnu.