xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Ansøgning om specialfunktioner

De fem regioner samt privathospitaler og private klinikker kan ansøge Sundhedsstyrelsen om at varetage specialfunktioner. Der er ikke en ordinær ansøgningsrunde i gang på nuværende tidspunkt. Hvis der åbnes for ekstraordinære ansøgningsrunder, vil det fremgå nedenfor.

Hvis regioner eller privathospitaler og private klinikker ønsker at varetage en specialfunktion, skal de ansøge om godkendelse til det i Sundhedsstyrelsen.

Der er ikke en ordinær ansøgningsrunde i gang på nuværende tidspunkt. Mellem de ordinære runder skal der være helt særlige forhold tilstede for, at ansøgninger om specialfunktioner vil blive behandlet, eller for at igangsætte en ekstraordinær større ansøgningsrunde.

Ansøgninger om ændring af specialfunktioner uden for den ordinære runde

Sundhedsstyrelsen har en aftale med de fem regioner om, at spørgsmål om godkendelser af specialfunktioner, herunder ansøgninger, altid skal sendes via regionerne eller de faglige selskaber. Det skyldes, at det er regionerne, der driver de offentlige sygehuse og derfor har ansvaret for at varetage specialfunktioner.

Samtidig er det vigtigt, at specialeplanen tager hensyn til det samlede behov for alle patienter i hele landet. Sundhedsstyrelsen har derfor behov for, at regionen eller det relevante faglige selskab bekræfter, at der i ansøgningen er tale om en ændring begrundet i et nationalt behov.

Hvis man som fagperson eller afdeling mener, at der for eksempel er problemer i forhold til formulering af funktionen eller kapacitetsproblemer relateret til den nuværende varetagelse, skal man derfor rette henvendelse til sin region eller sit faglige selskab, der, såfremt de er enige, kan rette henvendelse til Sundhedsstyrelsen. Vi vil da se på henvendelsen så hurtigt som muligt, når vi modtager den.

Private hospitaler og private klinikker fremsender selv deres ansøgning til Sundhedsstyrelsen, og de skal kun søge om de funktioner, som de varetager for offentligt finansierede patienter fx inden for det udvidede frie valg.

Ekstraordinær ansøgningsrunde til specialfunktioner i urologi, neurologi og Klinisk onkologi

Sundhedsstyrelsen har besluttet at åbne for ansøgninger til følgende 3 specialfunktioner i specialevejledningerne for hhv. urologi, neurologi og klinisk onkologi:

Urologi:

  • Regionsfunktion 8 (omformuleret funktion): Vurdering og behandling af nyrekræft samt benigne kirurgiske nyrelidelser, herunder åben og laparoskopisk kirurgi (klassisk/robotassisteret kirurgi) samt nefrektomi og partiel resektion. Nyrekræft varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer og fælles konferencer, jf. pakkeforløb.

Neurologi:

  • Højt specialiseret funktion 42: Diagnostik af normaltryks hydrocephalus, herunder lumbal perfusionsundersøgelse (200 pt.). Liquordynamiske undersøgelser kan eventuelt foretages med inddragelse af neurokirurgi.

Klinisk onkologi:

  • Regionsfunktion (NY - endnu ikke oprettet i specialevejledningen): Elektrokemoterapi, alle kræftformer. Varetages i et multidisciplinært samarbejde med relevante specialer.

Ansøgningsproces – sådan gør du:

Som ansøger skal du indsende en udfyldt ansøgning i pdf-format, og et udfyldt ansøgningsark pr. geografisk lokalitet (offentlige) eller pr. P-nummer (private). Ansøgningsmaterialet findes nedenfor.

Regionerne skal ved ansøgning anvende oplysningerne for deres enkelte geografiske lokaliteter fra SOR-registret.

Frist for ansøgning til funktionerne i hhv. neurologi og klinisk onkologi er den 8. februar 2024.

Frist for ansøgning til funktionen i urologi er udskudt til 1. marts 2024.

Spørgsmål kan sendes til specialeplanlaegning@sst.dk

Urologi:

Skabelon til prosaansøgning

Ansøgningsark

Specialevejledning for urologi

Sundhedsstyrelsens skal anmode alle regioner om at ansøge om den nye omformulerede funktion. For så vidt angår den maligne nyrekirurgi kan der henvises til den oprindelige ansøgning, såfremt det beskrevne set up fortsat er gældende. Ansøgningen skal derudover beskrive, hvordan den benigne nyrekirurgi vil blive varetaget, herunder koblingen til den maligne nyrekirurgi og evt. sammenhængen til hovedfunktionsniveauet. Det skal ligeledes beskrives, hvorvidt alle modaliteter kan varetages.

Neurologi:

Skabelon til prosaansøgning

Ansøgningsark

Specialevejledning for Neurologi

Klinisk onkologi:

Skabelon til prosaansøgning

Ansøgningsark

Specialevejledning for Klinisk onkologi

 

Opdateret 19 DEC 2023