xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Datapakker om populationens sundhed og trivsel til sundhedsklyngerne

Sundhedsklyngerne skal løfte populationsansvaret i optageområdet til hvert akutsygehus og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af geografi og aktører. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen. Sundhedsdatastyrelsen udarbejder datapakker til at understøtte klyngerne. Tilsvarende er der udarbejdet datapakker med data fra den Nationale sundhedsprofil.

Der er pr. 1. juli 2022 oprettet sundhedsklynger omkring hvert akutsygehus, jf. §203 i sundhedsloven. Sundhedsklyngen skal løfte populationsansvaret optageområdet og sikre sammenhæng i behandlings- og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen.

Datapakkerne til højre er et supplement til de første datapakker til sundhedsklyngen fra Sundhedsdatastyrelsen. Datapakkerne indeholder fem centrale indikatorer fra den nationale sundhedsprofil, som viser sundhed og trivsel for den fælles population i den enkelte sundhedsklynge. Det er de samme fem indikatorer, som indgår i Sundhedsstyrelsens publikation "Danskernes sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2021 – centrale udfordringer".

Datapakker til sundhedsklyngerne (esundhed.dk)

Danskernes sundhed: Den Nationale Sundhedsprofil 2021 – centrale udfordringer

Her er resultaterne vist for landsplan:

Daglig rygning

Figur 1. Andelen, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Danmark. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent

 

Figur 2. Andelen, der ryger dagligt, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent

Alkoholforbrug

Figur 3. Andelen, der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Danmark. 2013, 2017 og 2021. Procent

 

Figur 4. Andelen, der ugentligt drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent

Lav score på den mentale helbredsskala

Figur 5. Andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Danmark. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent

 

Figur 6. Andelen, der har en lav score på den mentale helbredsskala, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent

Svær overvægt

Figur 7. Andel med svær overvægt (BMI≥30) blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Danmark. 2010, 2013, 2017 og 2021. Procent

 

Figur 8. Andel med svær overvægt (BMI≥30) blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. 2010, 2013, 2017 og 2021. Aldersjusteret procent

Fysisk aktivitet

Figur 9. Andel, der ikke opfylder WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper i Danmark. 2021. Procent

 

Figur 10. Andel, der ikke opfylder WHO's minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. 2021. Aldersjusteret procent

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 er baseret på undersøgelsen ”Hvordan har du det?” gennemført af de fem regioner og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Det er alle fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, der har gennemført undersøgelsen på baggrund af en aftale mellem Danske Regioner, KL, Sundhedsministeriet samt Finansministeriet.
Opdateret 21 DEC 2022