Perfusionist
Som perfusionist uddannes man bl.a. til at varetage, passe og styre en hjertelungemaskine under åben hjertekirurgi.
Uddannelsen til perfusionist varer 2 år og forudsætter en uddannelse som bioanalytiker, ingeniør, læge eller sygeplejerske. Andre sundhedsfaglige uddannelser kan give adgang på baggrund af en konkret vurdering.
Uddannelsen foregår på Den Skandinaviske Perfusionist Skole i Århus. Man skal være ansat på et hjertecenter under hele uddannelsen.
Når uddannelsen er gennemført, får man uddannelsesbevis fra Skolen.
Opdateret 02 MAJ 2019