Prognoser og dimensioneringsplaner
Det er afgørende for sundhedsvæsenets funktion, at der findes tilstrækkeligt med læger, speciallæger, tandlæger og specialtandlæger i Danmark. Samtidig er der også vigtigt, at der ikke uddannes flere end nødvendigt på enkelte læge- og tandplejefaglige områder.
Formålet med prognoserne er at vurdere udviklingen i den tilgængelige arbejdskraft på tandpleje og lægeområdet. Prognoserne indgår som et væsentligt redskab til at sikre sundhedsvæsenets fremtidige funktion.
Prognoserne revideres løbende med henblik på at sikre, at datagrundlaget er så opdateret som muligt. I forbindelse med revideringerne ses der samtidig nærmere på de forskellige forudsætninger, som de enkelte prognoser bygger på.
Forudsætningerne omfatter blandt andet den forventede pensionsalder, omfanget af ind- og udvandring, antal besatte hoveduddannelsesforløb, kandidatproduktionen, uddannelsestid m.m. Væsentlige ændringer i disse forudsætninger medfører ændringer i forhold til prognosernes fremskrivninger. Dette betyder, at man skal være varsom med at sammenligne de nuværende prognoser med tidligere.
Både tandplejeprognosen og lægeprognosen opererer med en relativ lang tidshorisont og strækker sig 20-25 år ud i fremtiden. Denne tidshorisont er nødvendig i forhold til planlægningen af den lægelige og tandlægelige videreuddannelse.
Der er en række usikkerhedsfaktorer forbundet med fremskrivninger så langt frem i tiden. Resultatet af sådanne fremskrivninger er et komplekst samspil mellem en lang række sociale, økonomiske og politiske faktorer. Jo længere frem i tiden man kommer, desto mere usikre bliver resultaterne.
Dimensioneringsplaner
Dimensioneringsplanerne regulerer antallet af speciallæger og specialtandlæger gennem fordeling af uddannelsesforløb inden for de enkelte specialer og videreuddannelsesregion.
Prognoser danner også grundlag for udarbejdelsen af dimensioneringsplan for speciallægeuddannelsen og specialtandlægeuddannelsen.