Behandlingen skal indrettes efter den enkelte i Den Nationale Diabeteshandlingsplan
Det tredje pejlemærke i Den Nationale Diabeteshandlingsplan er, at flere patienter har en velreguleret diabetes. Det kræver, at behandlingen indrettes efter den enkelte.
Når mennesker får diabetes, indebærer det ofte hyppig kontakt med sundhedsvæsenet, daglig indtag af medicin og et konstant fokus på livsstil og vaner for at mindske symptomerne og undgå udvikling af følgesygdomme. Alt dette har betydning for, hvor velbehandlede patienter er, og hvor godt de har det i hverdagen. Patienter, der ikke er velbehandlede, vil oftere udvikle følgesygdomme og blive indlagt akut på sygehuset.
Det kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte patient, og betyder samtidig øgede udgifter til behandling og pleje i sundhedsvæsenet. Flere mennesker med diabetes skal være velbehandlede. Det kan bl.a. bidrage til færre komplikationer, færre akutte indlæggelser, og at overdødeligheden blandt mennesker med diabetes mindskes. En tidligere opsporing af diabetes kan samtidig medvirke til, at patienten tidligere i forløbet kommer i behandling for sin diabetes og dermed bliver velbehandlet.
Dette pejlemærke består af to konkrete initiativer:
Mere individuelle behandlingsforløb
Mennesker med kort uddannelse har større risiko for at udvikle komplikationer af deres diabetes, og de dør oftere af diabetes sammenlignet med personer med lang eller mellemlang uddannelse. For at mindske denne ulighed skal tilrettelæggelsen af behandlingsforløb i endnu højere grad tage udgangspunkt i den enkelte diabetespatient. Det er væsentligt, at ressourcerne bruges der, hvor der er mest behov.
Sundhedsstyrelsen udarbejdede under dette initiativ en model med ’Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale’ (link). Formålet med anbefalingerne er at styrke en systematisk og struktureret tilgang til den afklarende samtale, når de sundhedsprofessionelle skal vurdere behovet for indsatser hos borgere med diabetes. I anbefalingerne indgår en model for behovsvurdering baseret på tre vigtige og sammenhængende elementer: værdier, kompetencer og værktøjer. Modellen skal støtte kommunale medarbejdere og patienter med diabetes, når de via den afklarende samtale træffer en fælles beslutning om, hvordan rehabiliteringsforløbet og livsstilsændringer bedst tilrettelægges ud fra patientens sygdomstilstand, behov, ressourcer og motivation.
Samtidig med offentliggørelsen af anbefalingerne blev der opslået en pulje på 7 mio. kr. Der blev bevilliget midler til fem kommunale projekter, der afprøvede og implementerede anbefalingerne. Alle puljeprojekter blev afsluttet med udgangen af 2020.
Center for Patientinddragelse (CPI) – Region Hovedstaden, udarbejdede en evalueringen af initiativerne, som blev offentliggjort i oktober 2021 (link).
Der blev afsat 8 mio. kr. til dette initiativ, heraf 1 mio. kr. til udvikling og evaluering.
Anbefalinger for behovsvurdering i den afklarende samtale
Ensartet tilgang i behovsvurderingen for borgere med diabetes
Styrket indsats for de særligt sårbare diabetespatienter
Diabetes stiller store krav til patienten og eventuelt pårørende, og for mange patienter opleves det som en stor belastning i hverdagen. Det gælder særligt for patienter med flere samtidige sygdomme og patienter, som også kæmper med sociale udfordringer, der kan gøre, at patientens diabetes ikke er først på dagsordenen i hverdagen.
Det er vigtigt, at kommuner, regioner og almen praksis i samarbejde med civilsamfundet motiverer og støtter sårbare diabetespatienter, herunder patienter med færre ressourcer eller patienter med multisygdom, i at følge behandlingsforløbet og fastholde de rutiner, en velbehandlet diabetes kræver.
Med dette initiativ igangsatte kommuner, regioner og almen praksis projekter, der havde til formål at inkludere og fastholde særligt sårbare diabetespatienter i behandlings- og rehabiliteringsforløb. Det indebar blandt andet indsatser i socialt belastede boligområder, og blev målrettet patienter med multisygdom eller diabetespatienter med anden etnisk herkomst. Projekterne afprøvede forskellige modeller for tilrettelæggelse af undersøgelse og/eller opfølgning, der understøtter, at særlige målgrupper inkluderes og fastholdes.
Sundhedsstyrelsen indstillede 7 projekter til udmøntning.
Der blev afsat 14,5 mio. kr. til dette initiativ, heraf 0,5 mio. kr. til administration.
Inklusion og fastholdelse af særligt sårbare diabetespatienter
Evaluering af indsatser til inklusion og fastholdelse af særligt sårbare patienter med diabetes