Styrket indsats for børn og unge i Den Nationale Diabeteshandlingsplan

For mange børn og unge med diabetes har sygdommen en stor betydning i deres hverdag. De skal tage medicin, være opmærksomme på, hvad de spiser, og ofte møde til besøg på sygehuset eller hos den praktiserende læge.

Det er derfor vigtigt at sikre, at børn og unge med diabetes får et liv med højst mulig livskvalitet og færrest mulige gener i hverdagen.

Dette pejlemærke bestod af tre konkrete initiativer:

Støtte og rådgivning til familier med diabetes tæt inde på livet

Det påvirker hverdagen for hele familien, når et barn får diabetes – uanset om der er tale om type 1- eller type 2-diabetes. Der er derfor behov for at sikre, at der er de nødvendige muligheder for støtte til familier, der har diabetes tæt inde på livet.

Formålet med dette initiativ var at udvikle, afprøve og forankre indsatser og aktiviteter, der støtter familier med et eller flere børn med diabetes. 

Der sikres en styrket rådgivning og støtte, fx i regi af Diabetesforeningen, til familier med et barn med diabetes.

Der har i forbindelse med initiativet været tre indsatser forankret i Diabetesforeningen: 

• ’Ung-til-ung’ samt ’forælder-til-forælder’ mentorordninger – i daglig tale kaldet diabeteskammerat samt sparringspartner  

• Startkit til skoler og dagtilbud med børn med diabetes samt en film 

• Digitalt Familieunivers: ’Mit Barn’ der samler viden og gode råd til børnefamilier

Startkittet og ’Mit Barn’ overgik til drift i begyndelsen af 2021, mens Diabetesforeningen fortsat er i gang med at udvikle og skalere mentorordningerne. Der er udmøntet 1,5 mio. kr. til Diabetesforeningen under dette initiativ.

Initiativer til støtte for familier med et barn med diabetes

Ung med diabetes

Unge med type 1-diabetes vil på et tidspunkt opleve at skulle overgå fra behandling på et børneambulatorium til et voksenambulatorium, og i kommunen vil den unges sag overgå fra børneområdet til voksenområdet. Det medfører nye sagsgange og et øget ansvar for eget forløb og egen sygdom for den unge. Nogle unge oplever overgangen som vanskelig, og der er derfor behov for et tættere samarbejde mellem børne- og voksenindsatser og en særlig opmærksomhed omkring, hvordan man sikrer en god overgang for den unge.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med regionerne udviklet ’Anbefalinger for transition fra børne- og ungeområdet til voksenområdet i sygehusregi’, der sætter fokus på hvordan unge med type 1-diabetes kan støttes til en god overgang fra patient som barn/ung til voksen patient. Formålet er at understøtte en ensartet praksis i hele landet med udgangspunkt i eksisterende tiltag og erfaringer.

Ved udarbejdelse af anbefalingerne blev der taget afsæt i satspuljeinitiativet vedr. overgange fra børne- og ungdomspsykiatri til voksenpsykiatri. Anbefalingerne blev derfor formuleret, så de så vidt muligt kan anvendes på tværs af sygdomsområder, såvel på det somatiske som på det psykiatriske område. 

Der var ikke afsat midler til initiativet udover 0,3 mio. kr. til administration. 

Adgang til behandlingsredskaber

Medicoteknisk udstyr har inden for de senere år fået en større betydning i behandlingen af særligt type 1-diabetes. Særligt børn og unge kan have svært ved at skulle stikke sig selv, og for dem kan medicoteknisk udstyr i form af fx en glukosemåler eller en insulinpumpe gøre opgaven mere overskuelig.

Det blev aftalt med regionerne, at der fremadrettet tilbydes en glukosemåler til børn, som starter i behandling for type 1-diabetes, med mindre der i det konkrete tilfælde er særlige forhold, der taler imod. Via handlingsplanen blev der givet et økonomisk tilskud til regionerne i en overgangsperiode til, at regionerne hurtigt kunne iværksætte denne indfasning. Børn, som allerede var i behandling for type 1-diabetes, blev således tilbudt en glukosemåler.

Afrapportering af dette initiativ er forankret i Sundhedsministeriet, der har udmøntet midlerne til regionerne med henblik på indkøb af glukosemålere. Initiativet blev afsluttet i 2018.

Der blev afsat 15 mio. kr. til dette initiativ.