Årsager til funktionelle lidelser

I dag forstår vi bedst funktionelle lidelser ud fra et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. På den måde kan funktionelle lidelser hverken betragtes entydigt som fysiske eller psykiske sygdomme. Den skarpe opdeling af sygdomme i psykiske og kropslige er ikke faglig meningsfuld her. For flere fysiske sygdomme er det i dag også accepteret, at psyko-sociale faktorer såsom stress kan udløse eller forværre sygdommen – fx, at der er sammenhæng mellem langvarig stressudsættelse og udvikling af hjertekarsygdom.

Der forskes både i Danmark og internationalt i årsagerne til funktionelle lidelser. Den biologiske del af forskningen beskæftiger sig bl.a. med immunsystemets rolle, styringen af det autonome nervesystem, cellernes energistofskifte, samt hvordan hjernen bearbejder smerteoplevelse. Der er endnu ikke påvist biologiske faktorer, som med sikkerhed kan fastslå sygdomsmekanismerne. Flere studier beskriver biologiske fænomener, som optræder samtidig med en funktionel lidelse, hvilket kan være udtryk for en årsagssammenhæng, men kan også være tilfældige fund, følger af andre tilstande eller ledsagefænomener til symptomerne.

Den psykologiske del af forskningen har identificeret mulige bagvedliggende faktorer såsom bestemte personlighedstræk og barndomstraumer i form af fx sygdom hos patienten selv eller forældre samt seksuelle overgreb. Derudover ser sygdomsbekymring og uhensigtsmæssig sygdomsopfattelse, fx katastrofetænkning om symptomer, og uhensigtsmæssige mestringsstrategier ud til at spille en rolle som vedligeholdende og muligvis også prædisponerende faktorer for udvikling af funktionelle lidelser

Den socialmedicinske del af forskningen beskæftiger sig med sammenhængen mellem forekomsten af funktionelle lidelser og lavere social status, herunder lavere uddannelsesniveau og tab af beskæftigelse.