Udredning og behandling

En udfordring ved funktionelle lidelser er, at lægerne gerne vil være helt sikre på, at symptomerne ikke skyldes en anden sygdom. Patienterne risikerer derfor langvarige og dårligt koordinerede udredningsforløb, der inkluderer invasiv udredning og i nogle tilfælde kirurgiske indgreb, hvor de gang på gang oplever at få den besked, at de ikke fejler noget. Det er derfor vigtigt, at lægen laver en samlet vurdering af de foretagne undersøgelser, så patienten kan få afklaring omkring sine symptomer. Udredningen bør i den forbindelse tage udgangspunkt i en bio-psyko-social sygdomsforståelse, hvor fokus er på at afdække symptomer, funktionsnedsættelse og evt. anden fysisk eller psykisk lidelse.

Funktionelle lidelser kan behandles. Mange kan få det bedre og blive så raske, at de kan leve et godt liv. Kerneopgaven i behandling af patienter med funktionelle lidelser er at hjælpe patienten med at forstå sygdommen og håndtere den, således at hverdagslivet påvirkes mindst muligt. Videnskabelige undersøgelser har vist, at psykologiske behandlingsmetoder som kognitiv adfærdsterapi og gradueret genoptræning kan hjælpe. Nogle har gavn af medicinsk behandling, typisk i form af lav dosis antidepressiv medicin, som også har effekt ved kroniske smertetilstande.

Gradueret genoptræning er en træningsform, som er tilpasset den enkelte patient og består af en gradvis øgning af aktivitet. Træningsformen er tilpasset den enkelte patients formåen og behov, og det er vigtigt, at den justeres løbende for at undgå overbelastning.

Kognitiv adfærdsterapi er en form for psykoterapi, hvor man bl.a. arbejder med de tanker, man har om sin sygdom og den heraf følgende sygdomsadfærd samt evt. de følelsesmæssige problemer, som sygdommen kan give.

Ved disse behandlinger kan patienten få reduceret symptomer, forbedret funktionsevne og opleve en øget livskvalitet. Nogle vil senere opleve, at de i perioder skal genoptage de teknikker, som de har lært i behandlingsforløbet for at have en god hverdag.