Kræftplan II

I 2005 udarbejdede Sundhedsstyrelsen ”Kræftplan II – Sundhedsstyrelsens anbefalinger til forbedringer af indsatsen på kræftområdet.” Det skete efter anmodning fra det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium og med hjælp fra en række bidragsydere samt rådgivning fra Kræftstyregruppen.

Kræftplan II havde til formål at styrke forebyggelsen af kræft og forbedre grundlaget for, at danske kræftpatienter kan tilbydes udrednings- og behandlingsforløb, der iværksættes tidligt, opleves sammenhængende af patienterne og har høj international faglig kvalitet. Planen indeholdt faglige anbefalinger på en række områder, hvor der vurderedes at være behov for en styrket indsats.

Hovedanbefalingerne i Kræftplan II var:

• Øget fokus på tobaksforebyggelse
• Optimering af patientforløb – organiseret i forløbspakker
• Forbedring af den kræftkirurgiske kvalitet
• Forbedret grundlag for implementering af medicinske standardbehandlinger
• Styrket monitorering og formidling af data, der dokumenterer kvaliteten af indsatsen
  
  

I 2007 fulgte Sundhedsstyrelsens opfølgning på Kræftplan II i form af en faglig gennemgang, som bl.a. pegede på behov for en forstærket indsats inden for pakkeforløb, kræftkirurgi, kliniske retningslinjer, monitorering, sammenhæng i patientforløb og tobaksforebyggelse.

Formål

Formålet med Kræftplan II var - med udgangspunkt i en gennemgang af væsentlige problemstillinger og status på kræftområdet - at opstille anbefalinger for forbedringer inden for de indsatsområder, planen omfatter.

De overordnede mål med indsatsen på kræftområdet er at

• nedbringe antallet af nye kræfttilfælde
• foretage tidlig opsporing af kræft og forstadier til kræft
• sikre, at personer med symptomer på kræft får stillet den rigtige diagnose hurtigt
• tilbyde kræftpatienter helbredende behandling
• tilbyde kræftpatienter, der ikke kan helbredes for deres sygdom, livsforlængende behandling, hvis det er meningsfuldt for patienten
• tilbyde kræftpatienter rehabilitering med udgangspunkt i individuelle behov tilbyde en palliativ (lindrende) indsats til kræftpatienter, der ikke kan tilbydes helbredende eller livsforlængende behandling
• tilbyde kræftpatienter et veltilrettelagt samlet forløb på højt internationalt kvalitetsniveau uden unødige ventetider
• inddrage patientens egen vurdering og indsats i sygdomsforløbet som en vigtig ressource og sikre, at sundhedspersonalets samarbejde med patienten baseres på respekt for patientens integritet.

 

Anbefalinger

Hovedanbefalinger

Omkring halvdelen af alle kræfttilfælde kan undgåes, hvis det er muligt at eliminere de livsstilsrisikofaktorer, man kender til. Tobak er den enkelte faktor, der udgør den største risiko, og kræftplanen anbefaler en række initiativer, der alle har en dokumenteret tobaksforebyggende effekt.

En forbedret organisering af diagnostik, behandling og opfølgning, konkret baseret på patientens behov. Erfaringer har vist, at det er muligt at etablere patientforløb, hvor den enkelte patient uden unødige forsinkelser og med en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse tilbydes et ubrudt behandlingsforløb fra almen praksis og videre gennem de involverede sygehusafdelinger. En vigtig opgave for de driftsansvarlige er at tilvejebringe den kapacitet, der sikrer den nødvendige diagnostiske og behandlingsmæssige aktivitet i patientforløbet. Kræftplanen anviser ikke, hvilken kapacitet der er behov for, fx antal skannere eller acceleratorer, idet det påhviler de driftsansvarlige at organisere arbejdet og vurdere, hvilken kapacitet der er nødvendig for at opnå et tilstrækkeligt aktivitetsniveau.

For en række operable kræftsygdomme synes der at være en ringere overlevelse i Danmark end i de øvrige nordiske lande, specielt i de første måneder efter at diagnosen er stillet. Det vurderes, at en styrkelse af kræftkirurgien vil kunne medvirke til at forbedre behandlingsresultaterne, bl.a. gennem anvendelse af nationale kliniske retningslinier, løbende monitorering af kvaliteten og multidisciplinært teamsamarbejde. Samtidig bør en afdeling og dens enkelte kirurger operere tilstrækkelig mange patienter til at ekspertisen kan opretholdes, ligesom kirurgernes kompetence bør fastholdes gennem løbende efteruddannelse. Høj international kvalitet fastholdes gennem klinisk forskning, som derfor anses for at være en nødvendig integreret del af det kirurgiske arbejde med kræftsygdomme.

Når nye lægemidler integreres som standardbehandlinger, bør det løbende monitoreres, om de behandlingsresultater, der blev opnået i forbindelse med lægemiddeludviklingen, også opnås, når lægemidlerne anvendes i daglig klinisk praksis. Kræftplanen anbefaler derfor nationale kliniske retningslinjer for standardbehandlingerne og en løbende dokumentation af effekt og bivirkninger, som skal fremlægges løbende og anvendes i justeringen af behandlingspraksis. Det anbefales samtidig, at der etableres et program for medicinsk teknologivurdering af nye kræftlægemidler, der ud over de traditionelle vurderinger af lægemidlets kvalitet, sikkerhed og bivirkninger også skal belyse sundhedsøkonomiske, patientmæssige og organisatoriske konsekvenser af en implementering af lægemidlet som standardbehandling.

Der bør etableres en samlet koordinering og fremstilling af de indsamlede kræftdata samt en styrket overvågning af kvaliteten af indsatsen og de resultater, der opnås for patienterne - herunder også patienternes vurdering af forløbet. Det anbefales videre, at der regelmæssigt gives en status for kvaliteten af kræftbehandlingen, som kan understøtte sundhedsplanlægningen.

Øvrige anbefalinger

Med udgangspunkt i den foreliggende dokumentation for effekten af kræftscreeninger indeholder kræftplanen anbefalinger vedrørende screening for livmoder-halskræft, brystkræft og tarmkræft.

Foreliggende data tyder på, at en række kræftdiagnoser stilles senere i Danmark end i Norge og Finland. Årsagen er formentlig, at vi i Danmark tøver for længe med at gå til lægen, der er forsinkelser i henvisningen fra almen praksis og forsinkelser internt på sygehusene efter henvisning til nærmere udredning ved mistanke om kræft. Kræftplanen anbefaler en række initiativer målrettede henholdsvis befolkningen, de praktiserende læger og sygehusene med henblik på at øge opmærksomhed og handling ved symptomer, der kan skyldes kræft.

Det anbefales at styrke kvaliteten af den billeddiagnostiske og den vævs- og cellediagnostiske udredning og om at sikre effektive arbejdsgange. Samtidig påpeges, at disse specialer bør indgå i det teamsamarbejde, der bør eksistere omkring kræftpatienterne.

Behovet for strålebehandlinger er steget betydeligt i de senere år, og det anbefales, at der med afsæt i den forventede faglige og teknologiske udvikling på stråleområdet og apparaturets løbende nedslidning udarbejdes amtslige/regionale udskiftnings- og implementeringsplaner. Sundhedsstyrelsen sikrer koordineringen af de lokale planer.

Der bør udarbejdes evidensbaserede kliniske retningslinjer samt indikatorer for understøttende behandling, rehabilitering og palliativ indsats, så man også på disse områder kan sikre patienterne kvalitet i indsatsen.

Kræftplanen anbefaler en række initiativer, der har til formål at styrke patienternes egenomsorg og sikre, at patienter med særlige behov tilbydes den nødvendige støtte. Afdelingerne sikrer, at de pårørende inddrages i behandlingsforløbet i overensstemmelse med patientens ønsker.

Der bør fastsættes mål for den viden og kompetence, den enkelte speciallæge skal erhverve sig i sin efteruddannelse, og der bør udarbejdes en overordnet plan for og skabes konkrete muligheder for at forbedre speciallægers efteruddannelse og supervision på kræftområdet.

Kvaliteten af den kliniske kræftforskning i Danmark skal koordineres og styrkes.

Opfølgning

Opfølgning på kræftplan II udkom i 2007 – to år efter kræftplan II blev udsendt.

Opfølgningen viser, at der er sket meget inden for både forebyggelse og behandling af kræft, men også, at der er behov for en mere fokuseret og intensiv indsats på hele området.

Sundhedsstyrelsen vurderer at der er brug for en forstærket indsats indenfor de følgende ni områder:

Større ledelsesmæssigt fokus

På alle niveauer i sundhedsvæsenet er større ledelsesmæssigt fokus en forudsætning for at sikre, at gode løsninger og evnen til omstilling ikke bliver personafhængigt, men er med til at skabe systematiske og solide løsninger til gavn for patienter i alle dele af sundhedsvæsenet.

Sammenhængende patientforløb i pakker

Ved patientforløb i pakker forstås et sammenhængende forløb, hvor alle trin i udredning, behandling og efterkontrol er planlagt og forhåndsbooket for hele forløbet, fra patienten henvises. En kontaktpersonsordning, der sikrer, at den enkelte patient ikke føler sig fortabt i systemet, er en del af pakken. Arbejdet med pakkeforløb er sket på forskellig vis på forskellige afdelinger og sygehuse.

Styrkelse af kræftkirurgien

Flere forhold har betydning for den kræftkirurgiske indsats og kvalitet, blandt andet den enkelte kirurgs og det samlede teams erfaring, det vil sige hvor mange patienter, som opereres per kirurg og afdeling samt kompetencer. Et større patientunderlag for den enkelte enhed er derfor en forudsætning for at opnå høj kvalitet og god ressourceudnyttelse.

Opfølgning på nationale kliniske retningslinjer

For den enkelte sygdom beskriver blandt andet de undersøgelser og behandlinger, der anbefales for den enkelte sygdom og rækkefølgen af dem. Der er bred enighed om, at der skal foreligge opdaterede nationale kliniske retningslinjer med tilhørende indikatorer for alle kræftsygdomme, og at der skal følges op på, at de nationale kliniske retningslinjer omsættes til lokale kliniske retningslinjer på sygehusene.

Styrket fokus på monitering

Bør tænkes ind fra begyndelsen, ikke mindst i forhold til eksisterende data, når nye tiltag igangsættes.

Service til patienten

Det skal være et mål at skabe gode og trygge rammer, hvor den personlige behandling er i fokus Samtidig er det vigtigt, at alle faggrupper understøttes i at deres arbejde er afgørende for et samlet godt forløb med korrekte henvisninger, korte ventetider, information om hvad der skal ske og rigtig behandling.

Sammenhæng på tværs af sektorer

Udvikle og udbrede samarbejdet på tværs af sektorerne, fx mellem hjemmeplejen, praksiskonsulenter og palliative teams.

Tilstrækkeligt med sundhedspersonale

Mangel på personale er ligesom på de fleste andre områder i sundhedsvæsenet og samfundet et stort problem. Vi har her en stor udfordring, fordi det ikke kun klares med nytænkning med hensyn til opgavefordeling, uddannelse med videre. Der er derfor behov for en stadig målrettet og intensiv indsats med accept af anderledes og kreative forslag.

Styrkelse af tobaksforebyggelsen

Tobaksrygning er stadig den vigtigste kendte risikofaktor for udvikling af kræft. Størstedelen af forebyggelsesopgaven, og altså også tobaksforebyggelse, overgik den 1. januar 2007 fra regionerne til kommunerne, som nu har en stor opgave i at fastholde viden og erfaringer i relation til tobaksforebyggelse.