Organdonation i Danmark
Sundhedsstyrelsen er den ansvarlige myndighed for organdonation og varetager oplysningsindsatser på området.
Sammen med sundhedspersoner og organisationer på området arbejder Sundhedsstyrelsen for at sikre en fortsat positiv holdning til organdonation og transplantation hos befolkningen gennem information og andre tiltag. Vi arbejder også for, at der i sundhedsvæsenet fortsat er opmærksomhed på muligheden for organdonation og transplantation.
Som ansvarlig myndighed på området følger Sundhedsstyrelsen desuden udviklingen på området og rådgiver Sundhedsministeriet om organdonation.
Internationalt samarbejde
Danmark deltager i et internationalt samarbejde om organdonation med de andre nordiske lande gennem Scandiatransplant.
Samarbejdet indebærer, at organer fra en dansk donor kan sendes til et af de andre nordiske lande, og omvendt, hvis en patient har et særligt akut behov, eller hvis der er organer, som ikke har en umiddelbar modtager i et land, men kan få det i et andet.