xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Monitorering og nedbringelse af tvang

I foråret 2024 indgik Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og KL en partnerskabsaftale om mål for mindre tvang i psykiatrien.

Der blev i den politiske aftale fastsat følgende mål for partnerskabsperioden 2024–2030, at:

Antallet af episoder med bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin med tvang pr. 100.000 borgere reduceres med 30 % frem mod 2030

Sundhedsstyrelsen følger udviklingen i anvendelsen af tvang tæt og monitorerer området i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen og regionerne.

Sundhedsdatastyrelsen har i regi af Task Force for Forebyggelse af Tvang i Psykiatrien og i samarbejde med regionerne og Sundhedsstyrelsen udviklet en national model til monitorering af anvendelsen af tvang. Opgørelse og bearbejdning af data varetages af Sundhedsdatastyrelsen. En gang årligt kommenterer Sundhedsstyrelsen på udvalgte monitoreringsdata. 

Sundhedsstyrelsens kommentering af data (2025-)

Se rapporter

Monitorering af tvang fra 2014-2024

I 2014 indgik Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner en aftale med det fælles mål at halvere brugen af bæltefikseringer og nedbringe den samlede brug af tvang i psykiatrien frem mod udgangen af 2020. I den forbindelse blev Task Force for Psykiatriområdet nedsat.

I regi af Task Force for Psykiatriområdet udviklede Sundhedsdatastyrelsen en national model til monitorering af anvendelsen af tvang. Hvert halve år blev den nationale monitorering offentliggjort, og i den forbindelse kommenterede Sundhedsstyrelsen på udvalgte monitoreringsdata.

Efter endt partnerskabsperiode i 2020 fortsatte Sundhedsstyrelsen med at udgive monitoreringsrapporter frem til den nye partnerskabsperiode 2024.

Nedenfor kan du finde alle de gamle monitoreringsrapporter.

Opdateret 22 OKT 2024