xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Diarré (og opkastning)

Ved diarré forstås pludseligt opståede, vandtynde afføringer eller flere løse afføringer inden for ét døgn. For at man kan tale om diarré, skal der være sket en klar ændring af afføringens konsistens eller hyppighed i forhold til sædvanlige afføringsmønstre. Diarré kan skyldes infektioner med virus, bakterier eller parasitter. Diarré ses også ved nogle forgiftninger eller som ledsagesymptom ved andre infektioner.

Mavesmerter, opkastning og diarré kan også skyldes andre lidelser i maven. Desuden får mindre børn ofte opkastning eller diarré ved mange sygdomme uden for mave-tarm-kanalen, fx halsbetændelse, mellemørebetændelse og urinvejsinfektion. Blandt spæd- og småbørn er det hyppigst virus, der er årsag til diarré. Det drejer sig især om norovirus, der giver Roskildesyge, og rotavirus, som især er hyppige i vinterhalvåret. 

VTEC (verocytotoksin-producerende E. coli) er en særlig coli-bakterie, der kan forårsage diarré (ofte med blod i afføringen). Få af VTEC-tilfældene kan udvikle en særlig sygdom, hæmolytiskuræmisk syndrom, som er en alvorlig tilstand med bl.a. nyresvigt. Derfor er tilfælde af VTEC forbundet med særlige skærpede forholdsregler (se nedenfor). VTEC smitter både fra person til person, fra visse dyr (drøvtyggere) og fra fødevarer fremstillet af oksekød eller forurenet med afføring fra drøvtyggere. Læs mere om VTEC her

I institutioner kan der desuden forekomme sygdomsudbrud med diarré forårsaget af bakterien Shigella og parasitten Giardia duodenalis (lamblia). Sidstnævnte kan i nogle tilfælde være årsag til vedvarende diarréudbrud i daginstitutioner. 

Information om diarré og opkastning

Smitte

Smitte overføres med afføring og opkast via hænder, genstande eller fødevarer. Især norovirus kan overleve lang tid på overflader og kan være vanskelig at komme af med selv ved omhyggelig rengøring og hygiejne. Den væsentligste smitteoverførsel i institutioner sker fra personer, der er i inkubationsperioden, har diarré i familien, aktuelt er syge, eller er kommet for hurtigt tilbage igen i institution. Bakterielle maveinfektioner som Salmonella og Campylobacter er som regel fødevarebårne og ikke så smitsomme som virus.

Symptomer

Der går oftest et par dage fra man bliver smittet, til man udvikler symptomer. 

De hyppigste symptomer på maveinfektioner er opkastning, diarré, mavesmerter og evt. feber. Mavesmerterne er ofte turevise. Symptomerne kan variere afhængigt af årsagen. Det er ofte umuligt at afgøre årsagen alene på baggrund af symptomerne.

Forebyggelse

På grund af smitte via hænderne er god håndhygiejne, herunder efter fx toiletbesøg og bleskift, vigtig for at forebygge spredning af diarré.

Behandling

Det er vigtigt at drikke rigeligt for at undgå væsketab, som er særlig udtalt, hvis der også er opkastning eller feber. Kun i sjældne tilfælde er der grund til at give medicin for maveinfektioner, og i så fald skal det være lægeordineret.

Ved sygdomstilfælde blandt børn skal lægen kontaktes: 

  • hvis det drejer sig om et spædbarn

  • hvis der er blodig afføring eller tegn på smerter i maven

  • hvis barnet er sløvt og fraværende

  • hvis barnet kun drikker ganske lidt, eller hvis barnet har ingen eller få våde bleer

  • hvis den påbegyndte behandling ikke virker, eller der kommer tilbagefald.

Institutioner

Børn kan komme i institution, når barnet er rask og afføringen er normal. I tilfælde af Roskildesyge (norovirus) anbefales dog 2 dage hjemme, efter at diarré og opkast er ophørt. Ved VTEC og Shigella gælder særlige forholdsregler, se ovenfor.

Ved visse diarré-sygdomme og ophobede tilfælde kan STPS foranledige, at et barn (eller personale) først må komme i institution, når personen, udover at være blevet rask, har fået testet afføringen negativ (i to prøver). Det drejer sig især om tilfælde med VTEC og Shigella. 

Opdateret 15 FEB 2023