Stivkrampe (tetanus)
Stivkrampe skyldes bakterien Clostridium tetani, som findes i jorden og smitter via fx forurenede sår. Bakterierne danner et giftstof (toksin), som kan give en livstruende krampetilstand.
Antallet af tilfælde i Danmark er meget lavt med højst to tilfælde om året. Dette skyldes, at en stor andel af befolkningen er vaccineret mod stivkrampe.
Tidligere kunne nyfødte få stivkrampe via forurening af navlestumpen, men på grund af bedre hygiejne ses dette ikke længere. Nu er risikoen størst hos ældre mennesker, som ikke er vaccinerede.
Information om tetanus
Smitte
Sygdommen smitter ikke fra person til person, men findes i jorden og kan derfor trænge ind i kroppen fra fx forurenede sår eller dyrebid.
Symptomer
Bakterien danner et giftstof (toksin), som trænger ind i nervesystemet og medfører muskelstivhed og anfald af kramper. I alvorlige tilfælde kan det føre til, at man ikke længere kan trække vejret. Det begynder ofte med muskelspasmer i ansigtet og synkebesvær, spasmerne kan herefter brede sig til andre dele af kroppen.
Vaccination
Vaccination mod stivkrampe indgår i børnevaccinationsprogrammet ved 3, 5 og 12 måneder samt ved 5 år. Voksne kan få en booster vaccination mod stivkrampe. Den gives sammen med en vaccination mod difteri og skal gentages hvert 10. år.
Behandling
Behandlingen kræver indlæggelse på intensiv afdeling. Hvis man behandles tidligt, er helbredelse mulig. Man behandler med antibiotika for at dræbe bakterien og med antistoffer, som kan neutralisere det giftstof, som bakterierne danner et såkaldt antitoksin. Desuden forsøger man at kontrollere kramperne og den abnorme nerveaktivitet, som ubehandlet kan skabe forstyrrelser i hjerterytme, blodtryk og kropstemperatur.