xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Svampeinfektioner (i huden)

Hudinfektioner (dermatofytoser, ringorm), der skyldes svampe.

Information om svampeinfektioner

Smitte

Nogle svampe angriber kun mennesker. Oftest sker der smitte fra raske smittebærere ved berøring. Andre svampelidelser skyldes smitte fra dyr, især kattekillinger, kalve, marsvin og hamstere. Især børn smittes fra dyr og udvikler ’ringorm’.

Symptomer

På huden ses røde, skallende, kløende pletter på huden. Efterhånden afbleges udslættet fra midten, så det bliver ringformet (ringorm). Udslættet sidder oftest på kroppen, arme og ben. Hårbunden kan også angribes ved smitte fra dyr. Hårene knækker af i pletter, og der optræder skællende hud i pletterne. 

Fodsvamp er en anden form for svampesygdom, hvor huden mellem tæerne er opblødt og evt. revnet. Huden kan også være tør med afskalning.

Forebyggelse

Fodsvamp kan begrænses ved at benytte eget håndklæde, tørre grundigt mellem tæerne, bruge rene sokker hver dag, benytte badesko i skolen og svømmehallen og ved at gå med sko eller sandaler, som tillader tæerne at ’ånde’.

Behandling

Lægen kan behandle med svampedræbende medicin. Oftest er lokalbehandling tilstrækkelig, men der kan være behov for tabletbehandling, især når hårbunden er angrebet.

Der er ingen særlige forholdsregler ved smitte med svampelidelser. Børn med svampeinfektioner i huden kan komme i institution uden begrænsninger.

Opdateret 15 FEB 2023