xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Uddannelse af specialsygeplejersker

Som sygeplejerske har man mulighed for at videreuddanne sig med en specialuddannelse. Der er 8 specialuddannelser i Danmark, som giver ret til titlen som specialuddannet sygeplejerske.

Specialuddannelserne er praksisrettede uddannelser, som foregår under ansættelse typisk på et hospital eller i en kommune. Uddannelserne har forskellig varighed fra 1 år til 2 år. Alle specialuddannelserne har adgangskrav om en dansk autorisation og mindst 2 års klinisk erfaring som sygeplejerske. Nogle af uddannelserne stiller yderligere krav i forhold til kliniske erfaringer.

Specialuddannelserne omfatter både teoretisk undervisning og systematisk superviseret klinisk undervisning.

Der findes 8 specialuddannelser:

  • Specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk og børne-/ungdomspsykiatrisk sygepleje
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i anæstesiologisk sygepleje
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i infektionshygiejne (hygiejnesygeplejersker)
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i kræftsygepleje
  • Specialuddannelse til sundhedsplejerske
  • Specialuddannelse for sygeplejersker i borgernær sygepleje
  • Specialuddannelsen for sygeplejersker i akutsygepleje

Uddannelserne er fastlagt på baggrund af bekendtgørelser fra Sundhedsstyrelsen – se nedenfor.

Som noget nyt er sygeplejerskernes specialuddannelser blevet titelbeskyttede. Det betyder, at man kun må bruge titlen som specialsygeplejerske, hvis man har gennemført en af specialuddannelserne, og har registeret sig hos Styrelsen for Patientsikkerhed. 

Opdateret 03 JAN 2025