Sundhedsstyrelsen anbefaler omsorg og tryghed frem for antipsykotisk medicin til mennesker med demens

Når man har en demenssygdom, kan man have perioder med svær uro, agitation, aggression og voldsomme episoder. Det kan være svært at håndtere for både personale, pårørende og personen, der har demens.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man som udgangspunkt ikke giver personer med demens antipsykotisk medicin ved adfærdsmæssige og psykiske symptomer, fordi forskningen viser, at effekten er beskeden, og der er markant øget risiko for alvorlige bivirkninger samt øget dødelighed.

”Hvis man sætter ind med behandling med antipsykotisk medicin, kan det sløre de bagvedliggende årsager til adfærden og gøre det sværere at iværksætte den rette behandling. Personalets fokus skal i stedet være på at skabe størst mulig fysisk og psykisk velbefindende gennem personcentreret omsorg og en god og tryg relation til personen med demens. Det kan samtidig være med til at gøre, at der bliver et godt samarbejde med de pårørende”, siger Lotus Sonnenborg, som er forperson for arbejdsgruppen i Sundhedsstyrelsen.

Sundheds- og plejepersonalet bør i stedet foretage en systematisk analyse af årsagerne til adfærden hos mennesket med demens. Mennesker med demens kommunikerer gennem adfærd. Derfor kan adfærdsændringer være et udtryk for uopfyldte psykologiske og sociale behov eller somatisk sygdom for eksempel smerte, infektion eller bivirkninger ved medicin. En systematisk årsagsanalyse kan afdække dette ved at se på faktorer som patientens baggrund, personlige værdier og præferencer, helbred, medicin, kognitive funktioner og ressourcer.

Hvis personen med demens er voldsomt forpint eller til skade for sig selv eller andre, kan man dog undtagelsesvist behandle med antipsykotika i lavest mulige dosis i kortest mulig tid.

”Demenssygdom rammer ofte evnen til at kunne give sprogligt udtryk for, hvordan man har det, og det gør det vanskeligt for omgivelserne at skulle ”gætte”, hvad der ligger til grund for en ændret adfærd. Derfor er det nødvendigt, at plejepersonalet har en struktur for, hvordan de arbejder med en personcentreret tilgang i dagligdagen, og et fokus på hvad der skaber et meningsfuldt liv for personen med demens”, siger Lotus Sonnenborg.

Anbefalingen er derfor, at det faglige personale sætter ind med en struktureret og målrettet indsats. Indsatsen skal inddrage patienten, så denne er aktivt deltagende, og være centreret om patientens behov, historik med mere.

Indsatsen kan bestå af specifikke psykosociale og non-farmakologiske interventioner, såsom reminiscensterapi, musikterapi eller kognitiv stimulationsterapi. Det kan også være aktiviteter, der skaber tryghed og nærvær eller hverdagsaktiviteter, som bliver tilpasset individets interesser og evner. Aktiviteterne kan både foregå i grupper eller individuelt, alt efter hvad den enkelte person har af ressourcer og behov. Fagpersoner kan med fordel samarbejde om patienten på tværs af sektorer og dele viden om patienten til brug i tilrettelæggelsen af indsatsen.

Nationale kliniske anbefalinger for mennesker med demens med adfærdsmæssige og psykiske symptomer