xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold
English

Sundhedsstyrelsens historie

Sundhedsstyrelsen har i over 100 år passet på danskernes sundhed. Her kan du læse mere om styrelsens historie, dannelse og formål igennem årene.

Grundlæggelsen

Fra midten af 1800-tallet frem til starten af 1900-tallet var der et landsdækkende fintmasket net af private almenpraktiserende læger. I begyndelsen af 1900-tallet blev lægerne suppleret af moderne offentlige sygehuse, som kommunerne byggede. Samtidig skabte en lov om at centralisere sundhedsvæsnet grobund for at grundlægge Sundhedsstyrelsen, der skulle afløse Sundhedskollegiet (Det Kgl. Sundhedskollegium), som siden 1803 havde ført tilsyn med medicinalvæsenet og alle offentlige sundhedsforanstaltninger.

Sundhedskollegiet, var et centralforvaltningsorgan, der havde til formål at føre tilsyn med medicinalvæsenet og alle offentlige sundhedsforanstaltninger. Kollegiet blev dannet ved sammenlægning af Collegium Medicum (oprettet 1740), Det Kirurgisk-akademiske Kollegium (oprettet 1785), Jordemoderkommissionen (oprettet 1714) og Den Københavnske Karantænekommission. Det hørte først under Danske Kancelli og fra 1848 under Justitsministeriet.

Sundhedskollegiets medlemmer nedlagde deres hverv i 1907 efter en konflikt med justitsminister P. A. Alberti.  Som en overgangsordning blev Statskontoret for Sundhedsvæsenet nedsat, og den 30. maj 1909 blev Sundhedsstyrelsen etableret.

Kilder: Den store danske: Sundhedsstyrelsen, Sundhedskollegiet

Organisation

Sundhedsstyrelsen bestod i starten af to råd: Lægerådet og Apotekerrådet, der hver havde tre medlemmer, som i samarbejde med formanden for Sundhedsstyrelsen konsulterede ministeren løbende. Lige som i dag var Sundhedsstyrelsen placeret uden for ministeriet, for at sikre en høj uafhængig lægefaglig autoritet.

Sundhedsstyrelsen har i løbet af sin levetid været placeret under forskellige ministerier, både Justitsministeriet og Indenrigsministeriet, men siden 1987, hvor Sundhedsministeriet først blev oprettet, har Sundhedsstyrelsen været under sundhedsministerier i forskellige former.

Sundhedsstyrelsen har bl.a. ligget i Kristiansgade, Store Kongensgade og Amaliegade i København. I dag er Sundhedsstyrelsen placeret på Islands Brygge i København og i Herlev.

Udvalgte historiske nedslag

1930

Sundhedsstyrelsen udarbejder lægefaglige specialeplaner
En tiltagende specialisering inden for både kirurgi og medicin i hele landet gør, at læger ikke længere er i stand til fuldt ud at beherske alle discipliner. Det er et paradigmeskift for den fremtidige udvikling af de danske sygehuse.

1930

Staten giver økonomisk støtte til sygehusdriften
Der bliver oprettet flere centralsygehuse, som ligger længere væk fra den enkelte borger, men har en større specialisering.

1946

Danmarks første sygehuslov
Sundhedsstyrelsen får en central rolle i udbygningen og samordningen af landets sygehusvæsen for at sikre lige behandling til alle borgere i landet.

1960

Modernisering af sundhedsvæsenet
1960ernes økonomiske opsving betyder, at der er økonomisk mulighed for at modernisere sundhedsvæsnet. Udviklingen betyder samtidig, at Sundhedsstyrelsen vokser og får flere nye afdelinger, for eksempel en sektion for lægers videreuddannelse.

1970

Kommunalreformen medfører ny opgavefordeling
Sygehusvæsnet bliver lagt ind under amterne, og samtidig får Sundhedsstyrelsen til opgave at udarbejde vejledende retningslinjer for, hvordan kommunerne og amter skal organisere deres arbejde. Hermed får Sundhedsstyrelsen for alvor indflydelse på udviklingen af sygehusvæsnet.

1970

Økonomisk krise
Oliekrisen i 1970’erne får stor indflydelse på udviklingen af det danske sygehusvæsen. Pengene er knappe, og i kraft af det bliver der fra politikernes side endnu større fokus på ledelse og økonomistyring.

1987

Sundhedsministeriet
Sundhedsministeriet bliver dannet i 1987 på grund af den større medieinteresse for sundhedsområdet og centraliseringen af sundhedsvæsnet. Sundhedsstyrelsen kommer under Sundhedsministeriet og oplever at være en del af en stadig mere kompleks sundhedsdebat med både faglige og politiske argumenter.

1990

Ny sundhedslov
I begyndelsen af 90’erne kommer flere love inden for sundhedsområdet, for eksempel loven om frit sygehusvalg, patientforsikringsloven og lov om aktindsigt i helbredsoplysninger. Lovene bliver lagt sammen til én samlet lov i 2005, nemlig sundhedsloven, som i større grad sætter patienten i centrum i lovgivningen. For Sundhedsstyrelsen betyder det, at den i lang højere grad bliver inddraget i lovgivningen på sundhedsområdet og dermed reelt bliver involveret i en både juridisk og politisk proces.

2007

Kommunalreform
Med kommunalreformen i 2007 får de fem nyoprettede regioner ansvaret for sygehusene, og dermed bliver ansvaret samlet på færre organisationer end tidligere. Samtidig overtager kommunerne det overordnede ansvar for forebyggelses- og rehabiliteringsområdet.

2012

Effektiv administration i staten
Store besparelser i staten betyder, at flere styrelser bliver lagt sammen for at effektivisere driften. På sundhedsområdet betyder det, at Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen bliver lagt sammen til én stor Sundhedsstyrelse.

2015

Fokus på kerneopgaver
Sundhedsstyrelsen bliver slankere, idet styrelsens tilsynsvirksomhed og opgaver med godkendelse af lægemidler med videre bliver lagt over i to selvstændige styrelser:Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen. Formålet med organisationsændringen er dels at give godkendelse af lægemidler større opmærksomhed, og dels at styrke patientsikkerheden. Samtidig blev ældreområdet flyttet fra Socialstyrelsen til Sundhedsstyrelsen efter valget i 2015 som et resultat af ressortomlægninger.

 

Sundhedsstyrelsen i dag

Gennem årene har der været mange ændringer i Sundhedsstyrelsens opbygning. Flere fagområder er kommet til, og organisationen har både vokset sig større, men er senest blevet mindre og splittet op i flere styrelser. 

Igennem alle årene har Sundhedsstyrelsen passet på danskernes sundhed og fungeret som den øverste sundhedsmyndighed i Danmark.

Sundhedsstyrelsens primære opgaver i dag er, at:

  • Fremme borgernes sundhed gennem forebyggelse
  • Planlægge strukturen for sundhedsvæsnet
  • Fastlægge regler for uddannelsen af speciallæger og andet sundhedspersonale
  • Varetage samtlige myndighedsopgaver vedrørende strålebeskyttelse
  • Have ansvaret for sundhedsberedskabet i Danmark
  • Sikre sammenhæng mellem sundheds- og socialfaglige indsatser for ældre

 

Sundhedsstyrelsens direktører

2015-
Søren Brostrøm

2015
Jakob Cold (konstitueret)

2011-2015
Else Smith

2007-2010
Jesper Fisker

2007
Else Smith (konstitueret)

2001-2007
Jens Kristian Gøtrik

1996-2001
Einar Krag

1988-1995
Palle Juul-Jensen

1974-1988
Søren Kristian Sørensen

1961-1974
Esther Ammundsen

1928-1961
Johannes Frandsen

1918-1928
Gabriel Tryde

1912-1918
E. Madsen Hoff

1909–1911
Niels Rothenborg Muus

Sådan skrev Lolland-Falsters Stifts-Tidende i 1909 om etableringen af Sundhedsstyrelsen

 

Lolland-Falsters Stifts-Tidende skrev 2. juni 1909 nedenstående om etableringen af Sundhedsstyrelsen. Hentet fra Statsbiblioteket

 

Niels Rothenborg Muus var den første direktør/formand for Sundhedsstyrelsen - i en periode fra 1909-1911.

 

Den nye Ordning traadt i kraft.


København, .1 Juni.


Den nye Ordning for Sundhedsvæsenets Styrelse traadte i kraft i Dag. Formanden, Dr.med. Niels Muus, hvem vi træffe paa Sundhedsvæsenets kontor i Stormgade, har Dagen igennem været optaget af at træffe Aftaler med fine Medarbejdere om Arbejdets Fordeling.


Dr. Muus anser det for overordentlig heldigt, at hele landets Sundhedsvæsen nu samles under en Centralstyrelse. Netop ved Dannelsen af Lægeraad, Retslægeraad og Apotekerraad vil det kunne lykkes at træffe en rigtig og faglig begrundet Afgørelse af den Række Spørgsmaal, der rettes til Styrelsen fra Institutioner og Læger Landet over. Som bekendt afgøres hver Sag af et 3-Mands Raad, til hvilket det er Meningen at tilkalde Konsulenter, der hver for sig ere Sagkyndige paa deres specielle Omraade.


Under Sundhedsvsæsenets Centralledelse vil en række vigtige og høist forskelligartede Sager komme til at sortere, f. eks. Ordning og Indretning af Sygehuse og Hospitaler, Tilsyn med Plejebørn, Medicinalstatistik, Tuberkulosestatistik, Jordemoder- og Apotekervæsen, Undersøgelser af Forbrydere og halvt eller helt utilregnelige Personer, Sindssygestatistik og Ledelsen af Læge- og Tandlægevirksomheden over hele Danmark.


Sundhedsvæsenets Centralstyrelse kommer til at staa som en aldeles selvstændig Institution, direkte under Justitsministeriet. Dets afgørelser vil i de fleste Tilfaelde være en Højesteret, og Dr. Muus mener, at allerede efter en fort Tids Forløb vil den nye Ordning vinde Anerkendelse fra alle Sider.


At der ogsaa var Trang til en Ændring i de gamle Forhold ser Doktoren et Tegn paa i det Faktum, at under Rigsdagsbehandlingen var hele Kommissionen enig om det nye Lovforslag, der derefter ligeledes fik en enstemmig Ros fra alle Rigsdagspartiernes Side.


Man mangler nu kun en justitsministeriel Resolution vedrørende selve Arbejdsmaaden, for at den nye Sundhedsstyrelse med friske Kræfter kan tage fat paa alle de Opgaver, der venter den.

Opdateret 22 SEP 2022