xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Genopslag: Ny pulje til botilbudsteams skal forebygge vold og forbedre sundheden

Hermed inviteres regioner og botilbud til at ansøge om midler til at bygge videre på gode erfaringer med udbredelse af botilbudsteams.

Formål

Puljen kan ansøges til projekter med det formål at bygge videre på egne eller andres erfaringer med etablering af botilbudsteams, der kan støtte borgerne ved både indlæggelse, under indlæggelse og ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien til kommunale og private botilbud. Tilbuddet skal forebygge genindlæggelser og tvangsindlæggelser, forebygge vold på botilbud. Tilbuddet skal også sikre kompetenceudvikling, faglig sparring på tværs af socialpsykiatri og regional psykiatri mhp. bedre koordinering af den samlede indsats til borgere med forløb på tværs af den regionale psykiatri og botilbud.

Hvem kan søge om midler fra puljen?

Puljen kan søges af regioner i samarbejde med et eller flere botilbud, der ønsker at anvende egne eller andres erfaringer til sundhedsfaglig rådgivning og adgang til lettere psykiatrisk rådgivning. 

Projekter der allerede har fået tildelt midler fra puljen har mulighed for at søge igen, men kun til aktiviteter, de ikke har fået midler til i første omgang, men f.eks. til udvidelse af projektets målgruppe, nye aktiviteter eller lignende. Derudover har nye projekter mulighed for at søge midler. 

Målgruppe

Borgere på botilbud med psykiske lidelser samt medarbejderne på botilbud

Projektperiode

Projekterne skal igangsættes senest 1. december 2022, og gerne før, og afsluttes inden udgangen af 2023

Hvad kan der søges støtte til?

Læs nærmere i vedhæftede puljeopslag

Midler til fordeling

29,4 millioner kroner

Udbetaling af tilskud

Ansøgningens ”projektbeskrivelsesskema” (skema 2) må max. have et omfang på 5 sider. Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema (skema 1 – 4) skal anvendes og udfyldes. Kun ansøgninger, der er skrevet i ansøgningsskemaet og ikke overskrider det angivne omfang, vil komme i betragtning. 

Ansøgningen sendes underskrevet, elektronisk til sstsyp@sst.dk. I emnefeltet skrives ”Pulje 2022-2023: Udbredelse af botilbudsteams - 05-0801-692”. Ansøgningen skal være underskrevet af en ledelsesrepræsentant. 

Inspirationsmateriale 

Projekterne skal ses i forlængelse af puljen ”Styrket sundhedsfaglig rådgivning og adgang til lettere psykiatrisk rådgivning”, der var en del af satspuljen 2017-2020. Ansøgningerne skal tage udgangspunkt i den COWI-evaluering, der blev udarbejdet i forlængelse af den tidligere pulje.

Derudover kan projekterne lade sig inspirere af andre tidligere projekter til f.eks. nedbringelse af tvang, hvor der er afprøvet tværsektorielle teams målrettet sårbare grupper med en særlig risiko for at komme til at opleve endnu en tvangsforanstaltning. Denne indsats er evalueret af Implement. 

Begge evalueringer kan findes sammen med dette puljeopslag på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. 

Materialer

Bilag 1 - Genopslag for puljeprojektet botilbud
Ansøgningsskema
Vejledning til ansøgningsskema

Se tidligere opslag: 

Ny pulje til botilbudsteams skal forebygge vold og forbedre sundheden

 
Opdateret 14 OKT 2022