Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade: 2025-2028
Som led i SSA-reserveaftalen på sundhedsområdet 2025-2028 er der afsat midler til 11 projekter, der har til formål at styrke indsatsen for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade.
11 projekter har i alt fået tilsagn fra Sundhedsstyrelsen om, at de har fået midler fra puljen til ”Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade”. Deraf er 10 af projekterne videreførte projekter, der tidligere har været støttet gennem puljerne ”Styrket indsats for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade” og ”Udvidelse af kapaciteten til behandling af patienter med Binge Eating Disorder”. Puljen blev opslået i februar 2025. Projekterne fik tildelt midler til perioden august 2025 til december 2028.
Der er samlet udmøntet 49.270.543 kr. til følgende projekter:
- Askovhus – Askovfonden: Tidlig indsats mod spiseforstyrrelse og selvskade - Udvidelse, videreførelse og videreudvikling af behandlingsindsats til børn og unge med spiseforstyrrelse og selvskade og deres forældre (videreførelse)
- Askovhus – Askovfonden: Udvidelse og videreførelse af dialektisk adfærdsterapi til mennesker med BED og deres pårørende (videreførelse)
- Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, Afdeling for depression og angst: Styrket indsats for voksne svært personlighedsforstyrrede patienter (videreførelse)
- Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: Behandling af mild til moderat BED (videreførelse)
- Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: Behandling af mild til moderat spiseforstyrrelse (videreførelse)
- Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade: Samtaleforløb til unge med selvskade (videreførelse)
- Kompetencecenter for spiseforstyrrelser: Unge med Binge Eating Disorder (BED) – videreførelse af eksisterende behandlingstilbud, udbredelse af viden om målgruppen og landsdækkende opkvalificering af fagpersonale (videreførelse)
- Aarhus Universitetshospital, Nationalt Center for Overvægt: STOB 2.0 - Test, validering og udbredelse af STOB-værktøjet samt viden om BED i Julemærkehjems-regi (videreførelse)
- Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus: Intensiveret samarbejde omkring borgere med spiseforstyrrelser via udkørende team (videreførelse af eksisterende projekt) (videreførelse)
- Region Sjælland, Afdeling for børne- og ungdomspsykiatri: Tværsektoriel støtte i hjemmet til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade (videreførelse)
- Region Hovedstaden Psykiatri: Etablering af et team for selvskade i voksenpsykiatrien
Baggrund for projektet
Antallet af mennesker med spiseforstyrrelser har været stigende over årene, og inden for de seneste 10 år er ca. 18.000 børn og voksne blevet diagnosticeret med en spiseforstyrrelse. Samtidig har man set en stigning i selvskadende adfærd blandt især børn og unge, hvor op mod en tredjedel af unge på ungdomsuddannelser har angivet at have skadet sig selv mindst en gang. Der er derfor fortsat behov for at sikre indsatser til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade både i og uden for psykiatrien.
Der har tidligere været afsat i alt 90,7 mio. kr. til en styrket indsats til mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade. Med den nuværende pulje afsættes nu yderligere 50,1 mio. kr.
Formålet med puljen er at sikre, at mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade fortsat har adgang til behandlingstilbud, blandt andet ved at fastholde de gode erfaringer fra eksisterende indsatser.
Hvem kan søge?
Puljen kan søges af regioner, kommuner, civilsamfundsorganisationer og private aktører. Der lægges vægt på at videreføre eksisterende behandlingstilbud. Puljen kan dog også søges til nye initiativer for mennesker med spiseforstyrrelser og selvskade.
Økonomi
Det samlede beløb, som udmøntes i ansøgningspuljen for perioden 2025-2028 er 49,3 mio. kr.
Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest 25. april 2025 kl. 12.00.
Ansøgningsmateriale
Vejledning til ansøgningsskema
Yderligere oplysninger
Sundhedsstyrelsen kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til puljen.
Spørgsmål af faglig karakter kan rettes til:
Chefkonsulent Merete Lindahl, tlf.: 21 37 91 64, mail: meli@sst.dk
Spørgsmål vedrørende økonomi og administration kan rettes til:
Specialkonsulent Camilla Fleckenstein Vedsted Jacobsen, tlf.: 23 47 61 94, mail: cfvj@sst.dk