xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold

Projekt om supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold

Baggrund

Som led i LGBT+-handlingsplanen udmøntes i alt 1,1 mio. kr. i perioden 2022-2025 til et initiativ vedrørende supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold.

Sundhedsstyrelsen inviterer hermed relevante aktører til at ansøge om puljemidlerne med henblik på at udarbejde et supplerende rådgivningstilbud til personer med kønsidentitetsforhold på 18 år eller derover, som er i eller på venteliste til et udrednings- eller behandlingsforløb ift. kønsmodificerende behandling.

Blandt borgere med kønsidentitetsforhold ses en bekymring for, om man får tilbudt kønsmodificerende behandling, hvis man giver udtryk for tvivl om sig selv og sin kønsidentitet under udredningsforløbet. Der er derfor et ønske om et rådgivningstilbud, som er uafhængigt af det sundhedsfaglige tilbud, der varetager udredning og behandling på sygehusene. 

Rådgivningstilbuddet skal ikke være en erstatning af det eksisterende behandlingstilbud i sundhedsvæsenet, men skal kunne give rum til refleksion og rådgivning ift. andre problemstillinger end de rent sundhedsfaglige.

Rådgivningstilbuddet skal udføres af personer, der er kvalificeret til at yde psykosocial støtte, rådgive om kønsmodificerende behandling, og som har et særligt kendskab til området samt kendskab til det nationale udrednings- og behandlingstilbud. 

Ansøgning og frist

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest torsdag den 1. juni 2023 kl. 12.00.

For konkrete krav til ansøger samt vurdering af ansøgninger, henvises til selve puljeopslaget. Link hertil findes nedenfor.

Ansøgningsprocedure

Sundhedsstyrelsens ansøgningsskema skal benyttes. Link til ansøgningsskemaet findes herunder. Alle ansøgere modtager en kvittering for ansøgningen hurtigst muligt efter modtagelse.

Ansøgningen og tilhørende ansøgningsskema sendes som pdf-fil via mail til syp-puljer@sst.dk, samt cc. mrbu@sst.dk

I emnefeltet skrives: ”Pulje: Projekt om supplerende rådgivning af personer med kønsidentitetsforhold [Navn på ansøger] – sagsnr. 03-0802-125”

Spørgsmål

Sundhedsstyrelsen kan kontaktes i ansøgningsperioden vedr. spørgsmål til puljen. 

Generelle faglige spørgsmål kan stilles til:

Læge Maria Bundgaard
Telefon: 29 38 69 86
E-mail: mrbu@sst.dk

Eller

Specialkonsulent Anne Tving Jensen
Telefon: 25 26 52 24
E-mail: antj@sst.dk

Økonomiske spørgsmål kan stilles til:

Chefkonsulent Kasper Dahl
Telefon: 72 26 94 54 
E-mail: kad@sst.dk

Ansøgningsmateriale

Puljeopslag

Ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema

Fordeling af midler

Sundhedsstyrelsen har givet midler til LGBT+-Danmarks projekt ’Transitionstanker’, der kører i 2024 og 2025. Der kan læses mere om projektet her:

Supplerende rådgivning af transkønnede

Se desuden

Puljeopslag: Forskningsmidler til sundhedsfaglig hjælp med kønsidentitetsforhold

Puljeopslag: Vidensafdækning af årsager til afbrydelse af medicinsk behandling, selvmedicinering mv. ved kønsidentitetsforhold

Opdateret 16 JUL 2024