Tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien
Midler fra ’Aftale om satspuljen på psykiatriområdet 2014-2017’ og ’Aftale om satspuljen på psykiatriområdet 2015-2018’ blev uddelt til 5 regioner, der i 5 projekter, i samarbejde med kommunerne, skulle udbrede tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien. Projekterne fik tildelt ca. 71 mio. kr. Læs mere i udmøntningsopslaget nedenfor.
Der blev givet midler til
- Region Hovedstaden til projektet ’Bedre sammenhæng i hverdagen for psykisk syge børn og unge’
- Region Sjælland til projektet ’Tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien’
- Region Syddanmark til projektet ’Tværfaglig bistand til børn og unge, der efter behandling skal vende tilbage til skolegang’
- Region Midtjylland til projektet ’Tværfaglige, udgående teams i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Midtjylland’
- Region Nordjylland til projektet ’Tværfagligt, udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland’
Slutevaluering
Fem regionale projekter har i fire år fra 2014-2018 fået penge til at afprøve tværfaglige udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien med fokus på, at børn og unge med psykiske lidelser eller vanskeligheder ikke mister tilknytningen til hverdagslivet. Slutevalueringen af ordningen viser positive erfaringer med at sammentænke behandling og skolegang, så børnene kan få en helhedsorienteret indsats, og med de tværfaglige, udgående teams som en brobyggende funktion mellem børne- og ungdomspsykiatrien på den ene side og kommunale myndigheder på den anden side.
Projekterne er blevet evalueret af COWI på vegne af Sundhedsstyrelsen. I den fireårige projektperiode har COWI været sparringspartner for både Sundhedsstyrelsen og de regionale projekter, som er blevet understøttet i implementering og forankring. COWI har evalueret ved brug af både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, og evalueringen bidrager med viden og erfaring på tværs af projekterne.
Læs mere om evalueringen i nyheden fra den 17. december 2018
Evalueringsrapport - tværgående - udgående teams børn og unge
Udmøntning
Udmøntningen skete som en del af satspuljeaftalen på psykiatriområdet 2014-2018 og satspuljeaftalen på psykiatriområdet for 2015-2018, hvor der var afsat ca. 71 mio. kr. til at etablere tværfaglige, udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien.
Målgruppen for satspuljens projekter var børn og unge, der har psykiske lidelser og vanskeligheder.
Formålet med indsatsen var at afprøve tværfaglige udgående teams i børne- og ungdomspsykiatrien og samtidig gennemføre en effektevaluering, der kan give regionerne et grundlag for at vurdere, om denne indsatstype skal udbredes generelt.
Asøgningsmateriale
Vejledning til ansøgningsskema
Aftale om satspuljen på psykiatriområdet 2014-2017
Aftale om satspuljen på psykiatriområdet 2015-2018