Tandplejeprognose - udbuddet af personale i tandplejen 2013-2035
Som led i den sundhedsfaglige rådgivning udarbejder Sundhedsstyrelsen prognoser for udbuddet af sundhedspersonale på tandplejens arbejdsmarked.
Nærværende prognose belyser det forventede udbud af tandlæger, specialtandlæger i ortodonti, specialtandlæger i tand-, mund og kæbekirurgi, kliniske tandteknikere samt tandplejere frem til 2035. Herudover belyses udviklingen på tandplejens arbejdsmarked i perioden 2001-2012.
Prognosens primære formål er at belyse udviklingen i antallet af sundhedspersoner i tandplejen de kommende år, således at prognosen efterfølgende kan indgå som et væsentligt redskab i forhold til at sikre sundhedsvæsenets bemanding. Prognosen kan bruges som et debatskabende element i forhold til, om vi uddanner tilstrækkeligt med personer inden for tandplejen. Prognosen er samtidig med til at danne baggrund for Sundhedsstyrelsens udfærdigelse af dimensioneringsplaner for antallet af uddannelsesforløb i specialtandlægeuddannelserne.
Tandplejeprognose - udbuddet af personale i tandplejen 2013-2035