NKR: Ernærings- og træningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger - ikke gældende
Anbefalingerne er ikke længere gældende
Denne nationale kliniske retningslinje kortlægger effekten af forskellige ernærings- og træningsindsatser rettet mod svage ældre (ældre med geriatriske problemstillinger), som enten er hjemmeboende eller bor på plejehjem.
At blive ældre er forbundet med et gradvist tab af både muskelmasse og muskelstyrke - noget, der forværres yderligere ved kronisk sygdom, reduceret kostindtag og en stillesiddende livsstil. Følgerne heraf vil typisk være nedsat mobilitet (problemer med at gå eller at rejse sig fra en stol) og begrænsninger i hverdagsaktiviteter (indkøb, rengøring og personlig pleje).
Disse følger kan afhjælpes ved i tide at sætte ind med relevante ernærings- og træningsindsatser.
Det undersøges bl.a. i retningslinjen, hvilken type af træning de svage ældre har brug for, hvor længe ernæringsindsatsen bør vare, samt om man bør kombinere ernærings- og træningsindsatserne.
Retningslinjen er vurderet forældet i 2023
Litteratursøgningerne er forældede, og der kan derfor være kommet ny evidens på området, som kan have indflydelse på anbefalingerne. Anbefalingerne er derfor ikke længere gældende.
Sundhedsstyrelsen kategoriserer ældre nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger som ikke gældende, når litteratursøgningen er mere end 3 år gammel, eller der ikke er foretaget en faglig vurdering af anbefalingerne inden for de sidste 3 år.
Nationale kliniske retningslinjer og anbefalinger klassificeres af Sundhedsstyrelsen som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge anbefalingerne. Anbefalinger er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for, at beslutningen er passende og den korrekte sundhedsfaglig ydelse.
Det kan ikke udelukkes, at anbefalingerne i de ikke gældende retningslinjer er et udtryk for den bedste kliniske praksis i dag, men det er op til den enkelte kliniker eller aftager af anbefalingerne fx et faglige selskab at foretage denne faglige vurdering. Ligeledes er det op til den enkelte driftsherre af sundhedsvæsenet at vurdere om, anbefalingen fortsat bør følges i deres organisation. Det er vigtigt, at den faglige rådgivning Sundhedsstyrelsen anbefaler fagpersoner, borgere, regioner og kommuner mv. at følge er retvisende, og det kan Sundhedsstyrelsen ikke stå inde for, når retningslinjerne og anbefalingerne er af ældre dato.
Retningslinje
Quick guide
Kommissorium
Høring
Samlede høringssvar inkl. peer reviewsvar
Baggrundsmateriale
Fokuserede spørgsmål
GRADE evidensprofiler
GRADE evidensprofiler indgår samlet i retningslinjen.
Metaanalyser og risk of bias
Søgestrategi og flowcharts
Søgeprotokol for guidelines (opdateret 2020)
Søgeprotokol for sekundær litteratur