Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom

Ifølge § 17 i lovbekendtgørelse nr. 990 af 18. august 2017 om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed er autoriserede sundhedspersoner under udøvelsen af deres virksomhed forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Vejledningen præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed, der skal udvises ved håndtering af forebyggelse af meningokoksygdom. Meningokoksygdom omfatter meningokoksepsis og meningokokmeningitis

Vejledning om forebyggelse ved tilfælde af meningokoksygdom - retsinformation 

Vejledningen er skrevet i tilslutning til

Bekendtgørelse nr. 266 om håndtering af infektioner af 15. marts 2017

I 1990’erne faldt forekomsten af anmeldte tilfælde af meningokoksygdom fra ca. 250 tilfælde årligt til ca. 100 tilfælde årligt. Nedgangen er yderligere fortsat, således at der for tiden anmeldes ca. 50 tilfælde årligt. Den største nedgang er sket for sygdom forårsaget af gruppe B-meningokokker.

Risikoen for sekundære tilfælde er størst i dagene lige efter indekstilfældet og aftager herefter, men kan stadig være øget i uger og i sjældne tilfælde måneder efter. Sygdommen har fortsat en dødelighed på 5-10 % og livstruende meningokoksygdom kan udvikle sig i løbet af få timer.

Den vigtigste forholdsregel ved forebyggelse af alvorligt forløb af sekundære tilfælde af meningokoksygdom er oplysning om tidlige sygdomstegn. Dermed kan behandling hurtigt iværksættes. Andre forholdsregler omfatter antibiotikaprofylakse og evt. vaccination. Antibiotika kan i en kortere periode forebygge udvikling af alvorlig meningokoksygdom og fjerne evt. bærertilstand, mens vaccination, når effekten er indtrådt, kan forebygge i en længere periode. Vaccination kan i dag tilbydes personer fra 2-måneders-alderen som beskyttelse mod sygdom forårsaget af meningokokgrupperne A, B, C, W135 eller Y.