Meningsfulde og aflastende tilbud for yngre borgere med demens og deres pårørende
Erfaringsopsamlingen består af en erfaringsopsamling og en spørgeskemaundersøgelse – som Rambøll Management Consulting har udarbejdet for Sundhedsstyrelsen.
Materialerne bygger videre på erfaringerne fra:
- Undersøgelsen af behovet for afløsning og aflastning blandt pårørende til mennesker med en demenssygdom (Socialstyrelsen, 2012), som i høj grad har fokus på de pårørendes behov og oplevelser af eksisterende tilbud og
- erfaringer fra puljen Aflastning af pårørende til demente i egen bolig (Sundhedsstyrelsen, 2016), hvor der var fokus på at give inspiration til kommuner og frivillige ift. at gennemføre aflastningsindsatser til pårørende til demente i egen bolig.
Erfaringsopsamling
Erfaringsopsamlingen sætter fokus på 10 tilbud, der beskriver forskellige typer af aktivitets- og aflastningstilbud, der henvender sig til både yngre og ældre borgere med demens og deres pårørende.
Rambøll har besøgt de 10 tilbud for at indsamle gode eksempler og erfaringer på at skabe meningsfuldhed, aflastning, inddragelse og fleksibilitet for borgere meddemens og deres pårørende.
De 10 tilbud er blevet udvalgt på baggrund af en datainformeret udvælgelsesstrategi. De forskellige cases giver mulighed for at få et grundigt indblik i kommunernes arbejde med tilbuddene samt værdien af det for borgere med demens og deres pårørende.
Spørgeskemaundersøgelse
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at udvælge cases, der kunne indgå i erfaringsopsamlingen, og at bidrage med mere generel viden på tværs af de 37 projekter.
Meningsfulde dag- og aflastningstilbud samt støtte til yngre med demens. Spørgeskemaundersøgelse
Den nationale demenshandlingsplan 2025
Demenshandlingsplanen rummer i alt 23 initiativer fordelt på fem fokusområder. Alle initiativer har som overordnet mål at forbedre indsatsen for at udrede, pleje og behandle mennesker med demens frem mod 2025. Sundhedsstyrelsen er ansvarlig for 11 af initiativerne.
Se alle udgivelser inden for Den nationale demenshandlingsplan 2025