Mental sundheds betydning for, om unge gennemfører en uddannelse og får beskæftigelse

Med afsæt i Ungdomsprofilen 2014 er der udarbejdet en rapport, der via nationale administrative registre ser på, hvordan det er gået de unge i forhold til at gennemføre deres ungdomsuddannelse, starte eller gennemføre en videregående uddannelse eller komme i beskæftigelse.

Rapporten er gennemført af en forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed, og viser, at for de fire identificerede ungdomsgrupper, der er karakteriseret ved forskellig grad af mental sundhed, så falder sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse eller komme i beskæftigelse fra gruppen med høj grad af mental sundhed til gruppen med lav grad af mental sundhed.

I alt inddeles de 75.000 unge der har deltaget i Ungdomsprofilen i fire grupper:

1. Gruppen med høj grad af mental sundhed
2. Den jævne gruppe
3. Den emotionelle gruppe
4. Gruppen med lav grad af mental sundhed.

”Den jævne gruppe” lægger sig mellem gruppen med høj grad af mental sundhed og gruppen med lav grad af mental sundhed, mens ”Den emotionelle gruppe” ikke på samme måde kan placeres på en skala i forhold til de øvrige grupper. Tydeligt er det dog, at det er gruppen med høj grad af mental sundhed der har størst sandsynlighed for at starte på og gennemføre videre uddannelse eller at komme i beskæftigelse, ca. seks år efter Ungdomsprofilen blev gennemført.

Rapporten medvirker til at nuancere forståelse af de unges trivsel, og bidrager med at belyse, hvordan lav grad af mental sundhed kan få konsekvenser for det videre studieliv eller tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Indhold

1. Baggrund
2. Datagrundlag og metode
3. Karakteristik af grupper med forskellige grader af mental sundhed
4. Uddannelses- og arbejdsstatus seks år efter Ungdomsprofilen 2014
5. Mental sundhed og gennemførelse af ungdomsuddannelse
6. Mental sundhed og videregående uddannelse
7. Mental sundhed og beskæftigelse
8. Mental sundhed og NEET
9. Diskussion