Behandling af nikotinafhængighed: Krav, anbefalinger og metoder til stoprådgivere
Nikotin skader sundheden og er afhængighedsskabende. Afhængighed af nikotin er en tilstand, der kan sammenlignes med kronisk sygdom, da der er livslang risiko for tilbagefald. Symptomer på nikotinafhængighed kræver derfor vedvarende opmærksomhed i form af gentagne tilbud om støtte til nikotinfrihed. Heldigvis findes der i dag rigtig gode behandlingsmuligheder, og rygestop er en særdeles omkostningseffektiv indsats sammenlignet med andre indsatser.
Behandling af nikotinafhængighed
Rapporten er målrettet stoprådgivere, men indholdet er også relevant for kommunale ledere i forbindelse med planlægning og for sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med borgere, der har brug for hjælp til at stoppe med at bruge nikotinprodukter.
Formålet med rapporten er at kvalificere og systematisere behandlingen af borgere, der bruger nikotinprodukter ved at styrke stoprådgivernes viden om nikotinafhængighed og behandlingsmuligheder, herunder medicin.
For at sikre høj kvalitet i rapporten har en række eksperter bidraget til indholdet, og flere stoprådgivere har kommenteret rapporten for at sikre, at indholdet er let at forstå og anvende i praksis.
85 sider
Indhold
- 1. Indledning
- 2. Krav og anbefalinger
- 3. Typer af nikotinprodukter
- 4. Konsekvenser af rygning og brug af nikotinprodukter
- 5. Nikotinafhængighed
- 6. Opsporing og henvisning til behandling af nikotinafhængighed
- 7. Nikotinbehandling
- 8. Målgrupper med særlige behov
- 9. Litteratur