Fremtidens speciallæge
Ændring af den lægelige videreuddannelse
23 MAJ 2024
Rapporten indeholder 20 anbefalinger:
- Kompetenceniveau for speciallægeanerkendelse
- Klinisk kompetenceprofil for nyuddannede læger og bevarelse af klinisk basisuddannelse
- Videreuddannelsens varighed
- Nationale specialebeskrivelser der beskriver kerneopgaver
- Nye målbeskrivelser der styrker fælles kompetencer
- Fleksibilitet og merit
- Modernisering af de syv lægeroller
- Nye kriterier for specialer
- Oprettelse af funktionsmodel med fælles uddannelsesindhold for Klinisk biokemi, Klinisk immunologi og Klinisk mikrobiologi
- Modernisering af funktionsmodellen i intern medicin
- Flere fælles kompetencer i de kirurgiske speciallægeuddannelser
- Det akutmedicinske speciale
- Efteruddannelse der styrker speciallægekompetencen
- Fagområdeuddannelser og fagområdekriterier
- Systematisk kompetencevurdering i alle videreuddannelsesforløb
- Tilpasning af specialespecifikke og generelle kurser
- Forskningstræning erstattes af kursus i anvendelse af forskning og kvalitetsarbejde
- Medicinsk pædagogisk understøttelse af uddannelsesopgaven
- Kvalitetsudvikling af den lægelige videreuddannelse i almenog speciallægepraksis
- Koordineret dimensionering og prognose
Fremtidens speciallæge - ændring af den lægelige videreuddannelse
168 sider
Indhold
- Resume (Summary)
- Anbefalingsoverblik
- 1. Introduktion
- 1.1. Baggrund og formål
- 1.2. Proces for revisionen
- 1.3. Læsevejledning
- 1.4. Ordliste
- 2. Baggrund
- 2.1. Formalisering af videreuddannelsen
- 2.2. Kvalitetsudvikling og øget kapacitet i den lægelige videreuddannelse 1970-2000
- 2.3. Udvikling af videreuddannelse siden årtusindeskiftet
- 2.4. Forandringer i sundhedsvæsenet
- 3.1. Det retslige grundlag
- 3.2. Opbygning
- 3.4. Specialestruktur
- 3.5. Indhold og læring
- 3.6. Den teoretiske uddannelse - kurser
- 3.7. Prognose og dimensionering
- 3.8. Organisering og styring
- 3.9. Kvalitetssikring og -udvikling
- 3.10. Grunduddannelsen - medicinstudiet
- 3.11. Efteruddannelse
- 3.12. Lægelig videreuddannelse i udlandet
- 4. Viden og data
- 4.1. Vidensgrundlag
- 4.2. Demograf, folkesundhed og sygdomsmønstre (aktivitet og data)
- 4.3. Aktivitet og data – Sundhedsvæsenet
- 4.4. Aktivitet og data – Lægelig uddannelse og arbejdsmarked
- 5. Udfordringer og muligheder
- 5.1. Den demografske udvikling og multisygdom
- 5.2. Specialisering og fragmenterede sundhedsydelser
- 5.3. Øget aktivitet og mindsket robusthed i sundhedsvæsenet
- 5.4. Ulighed i sundhed
- 5.5. Mentalt helbred og psykisk sygdom
- 5.6. Primærsektoren
- 5.7. Lægelivet og det lægelige arbejdsmarked
- 5.8. Den teknologiske og faglige udvikling
- 5.9. En øget aktivitet uden for det ofentlige sygehusvæsen
- 6. Anbefalinger
- 6.1. Den fremtidige speciallægeuddannelses mål
- 6.2. Opbygning af den lægelige videreuddannelse
- 6.3. Speciale- og målbeskrivelser
- 6.4. Uddannelsesfeksibilitet
- 6.5. Lægeroller
- 6.6. Specialestruktur
- 6.7. Lægelig efteruddannelse
- 6.8. Gennemførelse af speciallægeuddannelse i kliniske enheder
- 6.9. Kompetencevurdering
- 6.10. Kurser
- 6.11. Forskningstræning
- 6.12. Organisering og styring
- 6.13. Evaluering, kvalitetssikring- og udvikling
- 6.14. Prognose og dimensionering
- 6.15. Inddragelse af andre aktører i videreuddannelsen
- Referencer
- Gældende regelgrundlag for den lægelige videreuddannelse
Bilag
Bilagsrapport: Fremtidens speciallæge - ændring af den lægelige videreuddannelse
592 sider
- Kommissorium for revisionen
- Medlemmer af arbejdsgrupperne
- Gældende bekendtgørelse om speciallæger
- Gældende bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
- Grafisk fremstilling af udviklingen af specialestrukturen
- Overgangen mellem den prægraduate uddannelse og klinisk basisuddannelse
- Lægerollerne
- Oplæg til revision af kurserne i den lægelig videreuddannelse
- De syv lægeroller – status, udfordringer og forslag (notat fra arbejdsgruppe 1)
- Målbeskrivelsesarbejdet i specialeselskabernes perspektiv - Del 1. idékatalog og del 2. spørgeskemaundersøgelse
- Notat 1 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på arbejdet med målbeskrivelsen
- Notat 2 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på struktureret brug af kompetencevurdering
- Notat 3 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på uddannelsesprogrammer i den lægelige videreuddannelse
- Notat 4 - Uddannelsen i den kliniske enhed - fokus på uddannelsesledelse, vejlederfunktion og uddannelsesvejledning i den lægelige videreuddannelse - del 1 og del 2
- Patienternes ønsker til fremtidens lægers rolle og kompetencer (VIBIS)
- Speciallægekompetence (notat fra arbejdsgruppe 1)
- Specialekriterier (notat fra arbejdsgruppe 2)
- Specialestruktur – status og muligheder (notat fra arbejdsgruppe 2)
- Notat om Hospitalsmedicin som lægeligt speciale (notat fra arbejdsgruppe 2)
- Notat vedr. ønsker til nye grundspecialer (notat fra arbejdsgruppe 2)
- Afrapportering - Laboratoriemedicinske specialer
- Afrapportering – Patologisk anatomi og Retsmedicin
- Afrapportering – Billeddiagnostiske specialer
- Afrapportering – Arbejdsmedicin og Samfundsmedicin
- Simulationsbaseret træning
- Kvalitetsmonitorering i almen praksis