Midtvejsevaluering af Implementerings- og læringsforløb i ældreplejen
Hvordan forebygger og håndterer man bedst voldsomme episoder og uforståelig adfærd i ældreplejen? Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en lang række implementerings- og læringsforløb, der i disse år finder sted i ældreplejen. Der foreligger nu en midtvejsevaluering, der giver et indblik i foreløbige erfaringer fra forløbene.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har udarbejdet en midtvejsevaluering af Sundhedsstyrelsens Implementerings- og læringsforløb for Sundhedsstyrelsen. Forløbene har til formål at implementere og forankre anbefalingerne til at forebygge, håndtere og lære af voldsomme episoder og udadreagerende adfærd i ældreplejen. De er en del af Sundhedsstyrelsens Handlingsplan til at forebygge og håndtere udadreagerende adfærd i ældreplejen (2019). Forløbene har kørt siden 2021 og fortsætter til og med 2024. Deltagerne tæller medarbejdere i ældreplejen, både medarbejdere og ledere.
Midtvejsevalueringen bygger på spørgeskemadata fra en eftermåling blandt holddeltagere på 32 implementerings- og læringsforløb samt en eftermåling blandt deltagerne i 17 kommuners kommunale implementeringsgrupper. Der er desuden foretaget observationer og interviewdata fra fem plejeenheder i tre tilfældigt udvalgte og repræsentative kommuner som gennemførte implementerings- og læringsforløb i efteråret 2022.
Midtvejsevalueringen tegner et billede af, at deltagerne er tilfredse med implementerings- og læringsforløbene, og at de finder det relevant, motiverende og brugbart. Samtidig rapporterer langt størstedelen af de deltagere, der har medvirket i evalueringen, at have rykket deres praksis på baggrund af forløbene enten delvist, i høj eller i meget høj grad.
På forløbene har der været fokus på at arbejde med handleplaner med henblik på at sikre implementering og forankring efter gennemført forløb. Evalueringen viser, at det er forskelligt i hvilken grad de enkelte plejeenheder er lykkes med at implementere handleplaner. Midtvejsevalueringen viser, at blandt andet ledelsesmæssig opbakning, faciliteringskompetencer hos ledere eller andre nøglepersoner samt et trygt læringsmiljø har betydning for potentialet af, hvordan de lokale handleplaner implementeres i praksis.
104 sider
Indhold
- Sammenfatning
- Indledning
- Metode
- Resultater
- Litteraturliste
- Bilagsoversigt