Social ulighed i sundhed og sygdom

I det følgende præsenteres en opsummering af rapportens resultater. I denne rapport er social ulighed opgjort for en række udvalgte indikatorer. Social ulighed måles primært ved personernes længste fuldførte uddannelse inddelt i grundskole, erhvervsfaglig/ gymnasial uddannelse og videregående uddannelse. Der er enkelte undtagelser fra dette (f.eks. er restlevetid også vist for indkomstgrupper).

 

I rapporten beskriver vi udviklingen i social ulighed over tid med udgangspunkt i perioden 2013-2021. Denne periode kan variere afhængigt af datakilden til den enkelte indikator. Derudover er der nogle enkelte indikatorer, hvor vi har valgt at se på en længere perioden fordi indikatorerne er særlig konjekturfølsomme, for eksempel arbejdsløshed.

 

De fleste indikatorer tager udgangspunkt i den voksne danske befolkning på 30 år eller derover. Enkelte indikatorer omhandler spædbørn, børn, unge eller ældre over 65 år.

 

Den aktuelle population vil afhænge af den specifikke indikator og tilhørende datakilde. De specifikke aldersgrupper for de enkelte indikatorer fremgår dels i kapitlernes beskrivelse af resultaterne og dels af Bilag 1.

 

Sociale vilkår for sundhed

Gini-koefficient

Gini-koefficienten, der er et mål for indkomstulighed mellem personer i et samfund, er steget fra 24 Gini-point i år 2001 til 30 i 2021. Der ses en stigning i indkomstuligheden i perioden 2001-2021.

 

Fattigdom

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der er fattige, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2001 og 2021. Andelen, der er fattige, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2001-2021.

 

Arbejdsløshed

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2001, 2011 og 2021. Andelen, der er arbejdsløse mere end halvdelen af året, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt kvinder ses en reduktion i den sociale ulighed i perioden 2001-2021, mens der ikke ses en ændring i den sociale ulighed i perioden blandt mænd.

 

Generelle helbredsindikatorer

Restlevetid og uddannelseslængde

Der ses en social ulighed i restlevetid blandt 30-årige i forhold til uddannelseslængde i perioden 2011-2021. Restlevetiden er længere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2011-2021.

 

Restlevetid og indkomstniveau

Der ses en social ulighed i restlevetid blandt 30-årige i forhold til indkomstniveau i perioden 2001-2021. Restlevetiden er længere med højere indkomstniveau. Blandt kvinder ses der en stigning i den sociale ulighed i restlevetid i perioden 2001-2021, mens der ikke ses en ændring i den sociale ulighed i perioden blandt mænd. 

 

Dødelighed i befolkningen

Der ses en social ulighed i antallet af dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 1991- 2021. Antallet af dødsfald pr. 100.000 personer er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses blandt kvinder en stigning i den sociale ulighed i perioden 1991-2021 i aldersgrupperne 1-24 år, 25-44 år og 45-64 år. Blandt mænd i aldersgruppen 45-64 år ses der en stigning i den sociale ulighed i antallet af dødsfald pr. 100.000 personer i perioden 1991-2021, mens der blandt mænd i aldersgruppen 25-44 år ses en reduktion i den social ulighed i perioden.

 

Dødfødsler

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antal dødfødsler pr. 1.000 fødsler i årene 2013, 2017 og 2021. Antal dødfødsler pr. 1.000 fødsler er lavere med moderens længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Neonatale dødsfald

Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af børn, der dør inden for de første 28 dage, i årene 2013, 2017 og 2021. Antal neonatale dødsfald pr. 1.000 levendefødte er lavere med moderens længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Dødsfald blandt børn under 5 år

Der ses en høj grad af social ulighed i antal dødsfald blandt børn under 5 år for børn født i årene 2013 og 2017, men ikke blandt børn født i 2015. Antal dødsfald blandt børn under 5 år pr. 1.000 levendefødte er lavere med moderens længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2017.

 

Selvvurderet helbred

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der vurderer eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Funktionsevne - mobilitet

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der har begrænset mobilitet, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har begrænset mobilitet, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021. Funktionsevne - kommunikationsfærdigheder Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har begrænsede kommunikationsfærdigheder, blandt kvinder i årene 2017 og 2021 og blandt mænd i årene 2013 og 2021. Andelen, der har begrænsede kommunikationsfærdigheder, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021. Opsummering af resultater 6 Social ulighed i sundhed og sygdom Kort opsummering af resultater

 

Tidlige vilkår for sundhed og sygdom

Fødsel før uge 37

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der er født før uge 37, i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af børn, der er født før uge 37, er lavere med moderens længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Børn, der er født små

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af børn, der fødes små i forhold til gestationsalder, er lavere med moderens længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Amning

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der fuldammes, til de er mindst fire måneder, i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af børn, der fuldammes, til de er mindst fire måneder, er højere med moderens længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Børnevaccinationsprogrammet - DiTeKiPol/Hib-vaccination

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der er færdigvaccineret mod DiTeKiPol/Hib, i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af børn, der er færdigvaccineret mod DiTeKiPol/Hib, er højere med forældrenes længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Børnevaccinationsprogrammet – MFR-vaccination

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der er færdigvaccineret mod MFR, i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af børn, der er færdigvaccineret mod MFR, er højere med forældrenes længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Børnevaccinationsprogrammet – HPV-vaccination

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af piger, der er er færdigvaccineret mod HPV, i årene 2013 og 2017, mens der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der er færdigvaccineret mod HPV, både blandt piger og blandt drenge i 2021. Andelen af piger og drenge, der er færdigvaccineret mod HPV, er højere med forældrenes længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2013-2021 blandt piger. Ændring i social ulighed i perioden 2013-2021 kan ikke belyses for drenge, fordi drenge først blev tilbudt HPV-vaccination som en del af børnevaccinationsprogrammet fra 2019.

 

Tandsundhed hos børn

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af 15-årige, der har god tandsundhed, både blandt piger og blandt drenge i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af 15-årige, der har god tandsundhed, er højere med forældrenes længere igangværende eller fuldførte uddannelse. Blandt piger ses der en reduktion i den sociale ulighed i perioden 2013-2021, mens der ikke ses nogen ændring i den sociale ulighed i perioden blandt drenge. 

 

Overvægt blandt skolebørn

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen af børn med overvægt både blandt piger og blandt drenge i årene 2014, 2018 og 2022. Andelen af børn med overvægt er lavere med højere forældrenes socialgruppe. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2014-2022.

 

Ensomhed blandt skolebørn

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, blandt piger i 2022. Andelen af piger, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, er højere med forældrenes lavere socialgruppe. Der ses ikke en social ulighed i andelen, der ofte eller meget ofte føler sig ensomme, blandt drenge. Ændring i social ulighed i perioden 2014-2022 kan ikke belyses grundet manglende data for hele perioden.

 

Livstilfredshed blandt skolebørn

Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der oplever lav livstilfredshed, blandt piger i årene 2014, 2018 og 2022. Andelen af piger, der oplever lav livstilfredshed, er lavere med forældrenes højere socialgruppe. Der ses ikke en social ulighed i andelen, der oplever lav livstilfredshed, blandt drenge. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2014-2022.

 

Selvformåen blandt skolebørn

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav selvformåen, blandt piger i årene 2014, 2018 og 2022 og blandt drenge i årene 2014 og 2018. Andelen, der oplever lav selvformåen, er lavere med forældrenes højere socialgruppe. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2014-2022.

 

Børnefattigdom

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, i årene 2001 og 2021. Andelen af børn, der lever under fattigdomsgrænsen, er lavere med forældrenes længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2001-2021.

 

Ungdomsuddannelse

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere med forældrenes længere fuldførte uddannelse. Der ses en reduktion i den social ulighed i perioden 2013-2021.

 

Arbejdsmarkedstilknytning blandt unge uden ungdomsuddannelse

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen af 25-årige, der har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er uddannelsesaktive, blandt personer, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, både blandt kvinder i årene 2013, 2017 og 2021 og blandt mænd i årene 2013 og 2021. Andelen af 25-årige, der har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er uddannelsesaktive, blandt personer, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, er højere med forældrenes længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Stofbrug

Der ses ingen social ulighed i andelen af personer på 16-24 år, der har taget stoffer inden for det seneste år, i årene 2013 og 2017. 

 

Sundhedsadfærd og arbejdsmiljø

Daglig rygning

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der ryger dagligt, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der ryger dagligt, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Alkoholindtag – Mere end 10 genstande ugentligt

Der ses en lav til moderat grad af omvendt social ulighed i andelen, der drikker mere end 10 genstande i løbet af en typisk uge, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, som drikker mere end 10 genstande, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Alkoholindtag – 5 eller flere genstande ved samme lejlighed

Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i andelen, der jævnligt indtager 5 eller flere genstande ved samme lejlighed, blandt kvinder i årene 2013 og 2017 og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der jævnligt indtager 5 eller flere genstande ved samme lejlighed, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021

.

Fysisk inaktivitet

Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, både blandt kvinder og blandt mænd i 2021. Andelen, der ikke opfylder WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Ændring i social ulighed i perioden 2013-2021 kan ikke belyses grundet manglende data med sammenlignelige mål for fysisk aktivitet for hele perioden.

 

Svær overvægt

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af personer med svær overvægt, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen af personer med svær overvægt er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Ophobning af risikofaktorer

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har 2 eller flere risikofaktorer, både blandt kvinder og blandt mænd i 2021. Andelen, der har 2 eller flere risikofaktorer, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Ændring i social ulighed i perioden 2013- 2021 kan ikke belyses grundet manglende data med sammenlignelige mål for ophobning af risikofaktorer for hele perioden.

 

Arbejdsmiljø – indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver

Der ses en moderat og høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav grad af indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver, blandt henholdsvis kvinder og mænd i 2021. Andelen, der oplever lav grad af indflydelse på løsning af egne arbejdsopgaver, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Ændring i social ulighed i perioden 2013- 2021 kan ikke belyses grundet manglende data for hele perioden.

 

Arbejdsmiljø – fysisk anstrengende arbejde

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har fysisk anstrengende arbejde, både blandt kvinder og blandt mænd i 2021. Andelen, der har fysisk anstrengende arbejde, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Ændring i social ulighed i perioden 2013-2021 kan ikke belyses grundet manglende data for hele perioden.

 

Mental sundhed og psykiske lidelser

Lav grad af mental sundhed

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der har lav grad af mental sundhed, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har lav grad af mental sundhed, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Højt stressniveau

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen med højt stressniveau både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen med højt stressniveau er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Ofte uønsket alene

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der ofte er uønsket alene, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der ofte er uønsket alene, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Depression

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af depression pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Antallet af nye tilfælde af depression pr. 100.000 personer er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en reduktion i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Angst

Der ses en moderat grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af angst pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Antallet af nye tilfælde af angst pr. 100.000 personer er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en reduktion i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Bipolar lidelse

Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer, både blandt kvinder og blandt mænd i 2013, men ikke i 2017 og 2021. Antallet af nye tilfælde af bipolar lidelse pr. 100.000 personer er lavere med forældrenes længere fuldførte uddannelse. Der ses en reduktion i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Skizofreni

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 personer blandt kvinder i årene 2013, 2017 og 2021, mens der blandt mænd ses en moderat til høj grad af social ulighed alle tre år. Antallet af nye tilfælde af skizofreni pr. 100.000 personer er lavere med forældrenes længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Selvmord

Der ses ingen social ulighed i antal selvmord pr. 100.000 personer blandt kvinder, mens der blandt mænd ses en moderat til høj grad af social ulighed i antal selvmord pr. 100.000 mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Antal selvmord pr. 100.000 mænd er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Somatiske sygdomme og ulykker

Type 2-diabetes

Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Antallet af nye tilfælde af type 2-diabetes pr. 100.000 personer er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt kvinder ses der ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021, mens der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden blandt mænd.

 

Iskæmisk hjertesygdom

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom pr. 100.000 personår både blandt kvinder og blandt mænd i perioderne 2014-2017 og 2018-2021. Antallet af nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom pr. 100.000 personår er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt personer med en iskæmisk hjertesygdom ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og en høj grad af social ulighed i andelen, der mister beskæftigelse inden for 4 år efter diagnosen. I begge tilfælde er andelene, der dør inden for 5 år og mister beskæftigelsen inden for 4 år, lavere med længere fuldførte uddannelse Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.

 

Cerebrovaskulær sygdom

Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom pr. 100.000 personår både blandt kvinder og blandt mænd i perioderne 2014-2017 og 2018-2021. Antallet af nye tilfælde af cerebrovaskulær sygdom pr. 100.000 personår er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt personer med cerebrovaskulær sygdom ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og en høj grad af social ulighed i andelen, der mister beskæftigelse inden for 4 år efter diagnosen. I begge tilfælde er andelene, der dør inden for 5 år og mister beskæftigelsen inden for 4 år, lavere med længere fuldførte uddannelse. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.

 

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 personår både blandt kvinder og blandt mænd i perioderne 2014-2017 og 2018-2021. Antallet af nye tilfælde af KOL pr. 100.000 personår er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt personer med KOL ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og en høj grad af social ulighed i andelen, der mister beskæftigelse inden for 4 år efter diagnosen. I begge tilfælde er andelene, der dør inden for 5 år og mister beskæftigelsen inden for 4 år, lavere med længere fuldførte uddannelse. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.

 

Brystkræft

Der ses en lav grad af omvendt social ulighed i antallet af nye tilfælde af brystkræft pr. 100.000 personår blandt kvinder i perioderne 2014-2017 og 2018-2021. Antallet af nye tilfælde af brystkræft pr. 100.000 personår blandt kvinder er højere med længere fuldførte uddannelse. Blandt kvinder med brystkræft ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år og en høj grad af social ulighed i andelen, der mister beskæftigelse inden for 4 år efter diagnosen. I begge tilfælde er andelene, der dør inden for 5 år og mister beskæftigelsen inden for 4 år, lavere med længere fuldførte uddannelse.

Lungekræft

Der ses en høj grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. 100.000 personår både blandt kvinder og blandt mænd i perioderne 2014-2017 og 2018-2021. Antallet af nye tilfælde af lungekræft pr. 100.000 personår er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt personer med lungekræft ses en lav grad af social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der mister beskæftigelse inden for 4 år efter diagnosen. I begge tilfælde er andelene, der dør inden for 5 år og mister beskæftigelsen inden for 4 år, lavere med længere fuldførte uddannelse. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.

 

Tyk- og endetarmskræft

Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft pr. 100.000 personår både blandt kvinder og blandt mænd i perioderne 2014-2017 og 2018-2021. Antallet af nye tilfælde af tyk- og endetarmskræft pr. 100.000 personår er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt personer med tyk- og endetarmskræft ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der dør inden for 5 år, og en høj grad af social ulighed i andelen, der mister beskæftigelse inden for 4 år efter diagnosen. I begge tilfælde er andelene, der dør inden for 5 år og mister beskæftigelsen inden for 4 år, lavere med længere fuldførte uddannelse. Det gælder både blandt kvinder og blandt mænd.

 

Muskel-skelet-diagnoser

Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Antallet af nye tilfælde af muskel-skelet-diagnoser pr. 100.000 personer er lavere med længere fuldførte uddannelse. Blandt kvinder ses der ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021, mens der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden blandt mænd. Muskel-skelet-smerter Der ses en moderat til høj grad af social ulighed i andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har været meget generet af smerter eller ubehag i muskler og skelet inden for de seneste 14 dage, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Demens

Der ses en lav grad af social ulighed i antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000 personer blandt kvinder i årene 2017 og 2021 og blandt mænd i 2021. Antallet af nye tilfælde af demens pr. 100.000 personer er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Multisygdom – 2 eller flere sygdomme

Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har 2 eller flere kroniske sygdomme samtidigt, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har 2 eller flere kroniske sygdomme samtidigt, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Multisygdom – 4 eller flere sygdomme

Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har 4 eller flere kroniske sygdomme samtidigt, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har 4 eller flere kroniske sygdomme samtidigt, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Tandsundhed hos voksne

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har 20 eller flere naturlige tænder, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Faldulykker

Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der kommer til skade ved faldulykker, blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021, mens der ikke ses en social ulighed i andelen, der kommer til skade ved faldulykker, blandt kvinder i de tre år. Andelen, der kommer til skade ved faldulykker, er blandt mænd lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den social ulighed i perioden 2013-2021.

 

Kontakt til sundhedsvæsenet

Livmoderhalskræftscreening

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen af kvinder, der deltager i screening for livmoderhalskræft, i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der deltager i screening for livmoderhalskræft, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Brystkræftscreening

Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen af kvinder, der deltager i screening for brystkræft i alle tre screeningsrunder (runde 4-6). Andelen, der deltager i screening for brystkræft, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed fra 4. screeningsrunde til 6. screeningsrunde.

 

Screening for tyk- og endetarmskræft

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2014, 2017 og 2021. Andelen, der deltager i screening for tyk- og endetarmskræft, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2014-2021.

 

Brug af sundhedsydelser – kontakt til alment praktiserende læge

Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der har kontakt til alment praktiserende læge, i henholdsvis 2021 blandt kvinder og 2017 blandt mænd. Blandt kvinder i 2021 er andelen, der har haft kontakt med alment praktiserende læge, højere med længere fuldførte uddannelse. Blandt mænd i 2017 er andelen, der har haft kontakt med alment praktiserende læge, lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Brug af sundhedsydelser – kontakt til praktiserende speciallæge

Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der har kontakt til praktiserende speciallæge, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har kontakt til praktiserende speciallæge, er højere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Forebyggelige indlæggelser

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der indlægges, hvor indlæggelsen kunne være forebygget, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der indlægges, hvor indlæggelsen kunne være forebygget, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Korttidsindlæggelser

Der ses en moderat grad af social ulighed i andelen, der har haft en akut medicinsk korttidsindlæggelse, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der har haft en akut medicinsk korttidsindlæggelse, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Visiteret hjemmehjælp – personlig pleje

Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til personlig pleje, blandt kvinder i årene 2013 og 2021. Andelen af kvinder, der er visiteret til personlig pleje, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en social ulighed i andelen, der er visiteret til personlig pleje, blandt mænd. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Visiteret hjemmehjælp – praktisk hjælp

Der ses en lav grad af social ulighed i andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, blandt kvinder i årene 2013 og 2021 og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der er visiteret til praktisk hjælp, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Kommunale sygeplejeydelser

Der ses en lav til moderat grad af social ulighed i andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der modtager kommunale sygeplejeydelser, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.

 

Førtidspension

Der ses en høj grad af social ulighed i andelen, der modtager førtidspension, både blandt kvinder og blandt mænd i årene 2001, 2011 og 2021. Andelen, der modtager førtidspension, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses en stigning i den sociale ulighed i perioden 2001-2021.

 

Mangel på social støtte

Der ses en moderat og høj grad af social ulighed i andelen, der oplever lav grad af social støtte, blandt henholdsvis mænd og kvinder i årene 2013, 2017 og 2021. Andelen, der oplever lav grad af social støtte, er lavere med længere fuldførte uddannelse. Der ses ikke en ændring i den sociale ulighed i perioden 2013-2021.