Alkohol og sygdomme
Alkohol har stor betydning for folkesundheden i Danmark.
Alkohol er et organisk opløsningsmiddel og et kræftfremkaldende stof, som øger risikoen for en lang række sygdomme og er skyld i for tidlig død. Alkohol bidrager til udviklingen af over 60 forskellige sygdomme, herunder kræftsygdomme, mavetarmssygdomme, hjertekar-sygdomme, leversygdomme, forhøjet blodtryk og nedsat immunforsvar. Alkohol er desuden relateret til en række psykiske lidelser som fx angst og depression.
Opgørelser viser, at omkring 3.000 dødsfald i Danmark hvert år kan relateres til alkohol, enten som den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til 6 % af alle dødsfald. To ud af tre alkoholrelaterede dødsfald sker blandt mænd.
Borgere med kort uddannelse får i højere grad alkoholrelaterede sygdomme. Der er stor social ulighed i Danmark, når det gælder sygdomme og dødsfald som følge af et stort alkoholforbrug.
Rapporter om alkohol og sygdomme
Alkoholrelaterede helbredskonsekvenser
Sygdomsbyrden i Danmark. Risikofaktorer