xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Bioaske

Træpiller og flis, der anvendes som biobrændsel på de danske kraft- og fjernvarmeværker, kan indeholde små mængder af den radioaktive isotop cæsium-137 (Cs-137), som hovedsageligt stammer fra udslippet i 1986 ved Tjernobyl kernekraftværket i Ukraine.

Indholdet i selve træet er så beskedent, at det er uden strålebeskyttelsesmæssig betydning, men ved afbrænding vil den radioaktive isotop koncentreres i asken, og det kan i nogle tilfælde betyde, at askeprodukterne eller dele af asken skal håndteres som radioaktivt materiale i henhold til gældende lovgivning om radioaktive stoffer.

I disse år foregår der en massiv omstilling af energiproduktion fra kul til biomasse, hvilket kan betyde, at de danske kraft- og fjernvarmeværker fremover skal forberede sig på håndtering, lagring og bortskaffelse af aske fra afbrænding af træ indeholdende Cs-137. 

Ansvar for overholdelse af lovgivning

Det er kraft- og fjernvarmeværkerne, der har ansvaret for at overholde strålebeskyttelseslovgivningen. Værkerne skal derfor vide, om der er Cs-137 i asken, og i givet fald hvor meget, så det kan afdækkes, om indholdet er over eller under undtagelsesværdien, og dermed om asken er omfattet af strålebeskyttelseslovgivningen eller ej.

De værker, hvis aske indeholder Cs-137 over undtagelsesværdien, skal sørge for strålebeskyttelsen og sørge for de rette tilladelser til at opbevare, håndtere og bortskaffe asken. 

Ansøgning om tilladelse til håndtering og opbevaring

Ansøgning om tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til brug af radioaktive stoffer – herunder håndtering og opbevaring af bioaske med forhøjet indhold af Cs-137, jf. § 5 i bek. nr. 670/2019 skal indsendes elektronisk til Sundhedsstyrelsen, Strålebeskyttelse (SIS) via sis@sis.dk.

 

Download vejledning om ansøgning

 

Opdateret 29 NOV 2022