xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Systematisk årsagsanalyse og non-farmakologiske indsatser til at forebygge forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens

Her på siden finder du vejledninger og anbefalinger til behandling af mennesker med demens og antipsykotisk medicin.

Erfaringer viser at der hvor der arbejdes systematisk med personcentreret omsorg som tilgang og non-farmakologiske indsatser, og hvor der er et tæt samarbejde med den praktiserende læge, er forbruget af antipsykotisk medicin til mennesker med demens mindre.

På grund af kognitiv svækkelse, vil helbredsmæssig og psykologisk mistrivsel hos personer med demens ofte komme til udtryk gennem adfærdsændringer, der kan opleves udfordrende for både pårørende og plejepersonale.

Antipsykotisk medicin anvendes ofte for at dæmpe adfærd, men medfører risiko for at årsagen til den ændrede adfærd fx anden somatisk sygdom, medicinbivirkninger eller udækket social-psykologiske behov, ikke bliver behandlet.

Der kan være indikation for at behandle med antipsykotisk medicin i særlige situationer; hvis patienten er til fare for sig selv eller andre, hvis nødvendig behandling og undersøgelse ikke kan gennemføres eller hvis patienten er svært forpint af fysisk eller psykisk uro, angst eller skræmmende synshallucinationer.

Behandlingsindikation Varighed af behandling med antipsyoktika
 Akut opstået ændret adfærd og/eller udfordrende situation. Patienten er til fare for sig selv eller andre eller er svært forpint.  Behandling med lavdosis antipsykotika forsøges i højst 4 uger.
 Vedvarende udfordrende adfærd trods forsøg med non-farmakologiske indsatser på baggrund af systematisk årsagsanalyse. Behandlingsbehov >4 uger:
Konfereres med læge ansat i psykiatrien (læge, der arbejder under supervision af en psykiatrisk speciallæge i samme afdeling/klinik i primær eller sekundær sektor fx læger under uddannelse ansat i psykiatrien) eller læge med særlige kompetencer fx speciallæger i psykiatri og andre speciallæger med kompetencer på tilsvarende niveau inden for den pågældende lægemiddelbehandling.

Behandlingsbehov >12 uger:
Skal henvises til speciallæge i psykiatri eller læge med særlige kompetencer fx speciallæger i psykiatri og andre speciallæger med kompetencer på tilsvarende niveau inden for den pågældende lægemiddelbehandling.

Den enkelte læge har ansvaret for at vurdere, hvorvidt de er i besiddelse af de nødvendige faglige kompetencer til at varetage behandling med antipsykotika, eller i givet fald henvise patienten til en fagperson, der har disse kompetencer
 Patienten er forpint og i terminalt delirium  Behandling med lavdosis antipsykotika kan overvejes og eventuelt fastholdes frem til at patienten dør.

Ifølge tal fra Sundhedsdatastyrelsen er det over 50% af iværksatte behandlinger, der fortsætter i mere end 12 måneder. Dette kan bl.a. mindskes ved opfølgning af behandlingen.
Ved ordination af antipsykotisk medicin:

  • Planlæg opfølgende besøg inden for 1-2 uger
  • Lav en grundig behandlingsplan og gerne med en dato for seponering, for derved at undgå unødig langvarig behandling.

Forslag til frase i praksisjournal ved behandling med antipsykotisk medicin1

  • Indikation
  • Grundig beskrivelse af indikation
  • Ordination
  • Ansvarlig læge
  • Forventet varighed og opfølgningsdato
  • Forventet mål
  • Plan for observationer
  • Tidspunkt og kriterier for vurdering ved psykiater
Især mennesker med demens er i risiko for at få alvorlige bivirkninger og er i øget risiko for at dø tidligere, hvis de får behandling med antipsykotisk medicin, sammenlignet med andre patientgrupper.

Bivirkninger ved behandling med antipsykotisk medicin hos patienter med demens

  • Apopleksi
  • Gangforstyrrelser
  • Sløvhed (sedation)
  • Ekstrapyramidale symptomer (bevægeforstyrrelser)
  • Dyb venetrombose
  • Blodprop i lungen
  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Hukommelsessvækkelse
  • Konfusion
  • Delirium
  • Øget dødelighed

Årsagsanalyse

Grundet den kognitive svækkelse kan et menneske med demens have svært ved at kommunikere egne behov og det vanskeliggøre identifikation af helbredsmæssige symptomer og psykisk mistrivsel.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at plejepersonalet i samarbejde med pårørende og den praktiserende læge arbejder systematisk med årsagsanalyse og non-farmakologiske indsatser inden medicinsk behandling iværksættes:

Systematisk årsagsanalyse med udgangspunkt i personcentreret omsorg

  • Observation – hvad ser vi?
  • Analyse – hvordan forstår vi det, vi ser?
  • Handling – hvad vil vi afprøve?
  • Evaluering – hvad er effekten af vores handlinger?
1Forslaget er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen i 2023 og fremgår i Månedsbladet Rationel Farmakoterapi. Antipsykotika til ældre med demens 2023
Opdateret 12 MAR 2025