xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Kighostevaccination til gravide

Alle gravide tilbydes gratis vaccination mod kighoste for at forebygge kighoste hos spædbørn under 3 måneder, indtil de selv er gamle nok til at blive vaccineret mod kighoste som en del af børnevaccinationsprogrammet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide bliver vaccineret mod kighoste i andet eller tredje trimester. Den gravide kan blive vaccineret hos egen læge i forbindelse med anden eller tredje rutinemæssige graviditetsundersøgelse i hhv. uge 25 eller i uge 32 eller i forbindelse med anden kontakt i andet eller tredje trimester.

Vaccination mod kighoste anbefales indtil én uge før forventet fødsel, da man herefter forventeligt ikke opnår en beskyttende effekt hos det nyfødte spædbarn.

Hvis den gravide venter tvillinger eller trillinger eller af en anden årsag er i risiko for at føde for tidligt, kan den gravide blive vaccineret tidligere i sin graviditet, dog tidligst ved fulde 16 graviditetsuger.
Det anbefales, at den gravide bliver vaccineret mod kighoste ved hver graviditet.

Læs mere om kighostevaccination i børnevaccinationsprogrammet her

Kighostevaccination blev indført som et gratis og permanent tilbud til alle gravide d. 1. januar 2024 på baggrund af en faglig indstilling fra Sundhedsstyrelsen.

Se også

Læs gældende bekendtgørelse om gratis vaccination mod visse smitsomme sygdomme

Læs Sundhedsstyrelsens faglige grundlag for kighostevaccination til gravide

Læs Sundhedsstyrelsens faglige indstilling til indførelse af permanent tilbud om kighostevaccination til gravide

Opdateret 16 JUL 2024