xmlns="http://www.w3.org/2000/svg" viewBox="0 0 54 54">
Gå til indhold

Guide til at nedbringe brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens

Guide til at nedbringe brug af antipsykotisk medicin til mennesker med demens har til formål at inspirere og understøtte kommuner, plejecentre og hjemmepleje i deres arbejde med at nedbringe brugen af antipsykotika til mennesker med demens.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med repræsentanter fra både kommuner, plejeenheder, civilsamfundsorganisationer, praktiserende læger og psykiatri udviklet en guide, der kan støtte det systematiske arbejde med at nedbringe brugen af antipsykotisk medicin til mennesker med demens i kommuner og på plejeenheder.

Guiden indeholder både viden om virkning og bivirkninger ved antipsykotisk medicin samt en procesmodel til hvordan kommuner eller plejeenheder kan få overblik over eget forbrug og identificere forbedringstiltag til at nedbringe forbruget.

Find guiden her

Guiden er målrettet ledere og nøglepersoner i den kommunale ældrepleje. I guiden finder I både viden, en procesmodel og praksisnære værktøjer til at iværksætte en systematisk indsats til at nedbringe anvendelsen af antipsykotika ud fra en række indsatsområder.

Guiden kan anvendes fleksibelt og tilpasses til den enkelte kommunes eller plejeenheds praksis.

Guidens tilblivelse

Guiden er baseret på erfaringer fra Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold, arbejdet med BPSD-modellen, viden fra forskning og erfaringer fra en række kommuner, som Sundhedsstyrelsen har været i dialog med. Guiden er blevet til med input fra praksis, patientforeninger, selskaber, praktiserende læger og psykiatere samt andre nationale aktører på ældre- og demensområdet.

Tak til alle, der har bidraget til udviklingen af guiden.

Opdateret 30 AUG 2024